IGC giver lussing til globale kornlagre

International Grains Council har i en ny prognose nedjusteret de globale overgangslagre for høståret 2018/19 til 532 mio. ton.

International Grains Council (IGC) nedjusterer i en ny prognose offentliggjort i dag den global kornproduktion i indeværende høstår 2018/19 med 18 mio. ton til 2.059 mio. ton.

Holder prognosen stik vil det være laveste globale kornproduktion i tre år.

IGC advarer om, at der meget vel kan komme yderligere nedjusteringer oven på de skuffende rapporter fra det igangværende høstarbejde.

Det er især de estimerede udbytter for hvede og byg i Europa og CIS-landene (Rusland, Ukraine, Kazakhstan med flere), der står for skud.

Med den nedbarberede produktion har IGC også sat overgangslagrene ved høstårets slutning ned til 532 mio. ton. Det er 12 mio. ton lavere end i seneste prognose fra 2. juli og 69 mio. ton lavere end for overgangslagrene i høståret 2017/18 - og det vil være det laveste niveau siden 2014/15, hvis prognosen holder vand.

Tabel 1. Verdens kornproduktion 2018/19, prognose fra IGC, mio. ton

Høstår              2017/18           2018/19, 2. juli       2018/19, 26. juli        
Produktion        2.091                2.077                         2.059   
Forbrug              2.109                2.131                         2.128   
Slutlagre               601                   544                            532   

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.