IGC: Globale kornlagre står fortsat til rutsjetur i nyt høstår
Prognosen for slutlagrene i høståret 2018/19 er uændret i forhold til IGCs marts-prognose.

IGC (International Grains Council) estimerer i sin nyeste prognose de globale slutlagre for korn til 560 mio. ton i det nye høstår 2018/19.

Prognosen for slutlagrene er dermed uændret i forhold til IGCs marts-prognose.

Bag tallene på bundlinjen ligger nogle små forskydninger op og ned på blandt andet de to største kornarter.

Således nedjusterer IGC produktionen af hvede med samlet 2 mio. ton i blandt andet USA, Indien og Australien, mens forbruget opjusteres med 1 mio. ton. For majs opjusteres produktionen med samlet 2 mio. ton i blandt andet EU og Kina, og forbruget opjusteres med 5 mio. ton.

Summa sumarum - slutlagrene for 2018/19 er dermed fortsat vurderet til at blive væsentlig lavere end i indeværende høstår 2017/18, se tabellen. 

Første prognose for 2018/19: Globale lagre af hvede og majs falder Mark Mandag 26. marts 2018 · 10:49

Selvom prognosen nedskriver lagrene vil markedet fortsat være velforsynet, ifølge Agrocura. Bemærk også, at der er tale om en tidlig prognose, og at vejret kan nå at ændre på meget både i nedadgående og opadgående retning.

 

Tabel 1. Verdens kornproduktion, prognose fra IGC, mio. tons

Høstår                    2017/18          2018/19, 22. marts       2018/19, 26. april   
Produktion              2.093                  2.087                     2.088            
Forbrug                  2.108                  2.134                      2.139   
Slutlagre                   611                     560                         560   

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.