Imponerende svenske resultater ved dræning med kalk

Nyt forskningsprojekt lavet af Sveriges landbrugsuniversitet (SLU) og Hushållningssällskapet undersøger effekten af forskellige dræningsmetoder. Resultatet viser entydigt at veldrænet jord er godt for miljø og udbytter.

"Forsøgene fokuserer i høj grad også fokuserer på miljøpåvirkningen, i forhold til tidligere forsøg, der udelukkende undersøgte udbyttegevinsten ved dræningen." 

Sådan siger forskeren Petter Ström om de omfattende dræningsforsøg, som han sammen med kollegaer på Hushållningssällskapet udfører. Forsøgene er de mest omfattende svenske forsøg med dræning gennem de seneste 30 år.

Godt for miljøet

"Alle der arbejder med dræning ved, at det er godt for miljøet. Problemet er bare, at vi ingen tal har, der underbygger dette. Derfor har det indtil videre været nemt at argumentere imod dræning fra et miljømæssigt synspunkt, da man mener det fjerner vådområderne", fortæller Petter Ström.

Under forsøgene er der løbende udtaget vandprøver, hvor man analyserer niveauet af fosfor, kvælstof og pH-værdi.

Måleresultaterne viser, at fosforudledningen blev mere end halveret ved brug af de nye drøn med ti meters afstand.

Faktisk var der ved brug af kalkdræn kun 20 pct. af den oprindelige fosforudledning tilbage. 

Kvælstofudledningen steg en smule, men Petter Ström peger på at andre forhold spiller ind og forslår mere vinterdækket jord for at komme problemet til livs.

"Fra et miljømæssigt perspektiv er dette et utroligt flot resultat. For at have en god dyrkbar jord, så skal den drænes", fortæller han.

Forbedrede udbytter

Resultatet af forsøgets første høst viser også meget fine resultater.

I forhold til de oprindelige teglrør, er udbytterne øget med 10-20 pct.

"Vi steg fra et højt niveau til et meget højt niveau med ny dræning. Så kan man forestille sig, hvordan det ville se ud, hvis man gik fra utilfredsstillende gammel dræning til ny. Så har man et endnu større potentiale", fortæller Petter Ström. 

Han påpeger at disse resultater kun er baseret på et enkelt år, men da de er entydige og følger teorien anser han dem for brugbare. 

Billigere systemer 

Udviklingen af nye drænrør – eller mangel på samme skyldes ifølge Petter Ström den store økonomiske udgift, der følger udskiftning af drænrør. Han mener, at man i fremtiden skal fokusere på at udvikle billigere systemer til trods for holdbarheden mindskes.

Selvom investeringen er dyr, så påpeger Petter Ström at det er en god investering, der ved en fremgang i høstudbytter på 20% hurtigt kan betale sig hjem.

Faktaboks

Petter Ström er vandrådgiveri Hushållningssällskapet, og han er sammen med forskeren Ingrid Wesström i gang med at lave de første svenske forsøg med dræningssystemer i 30 år. Det skriver Jordbruksaktuellt.

Foruden vandrådgiver er Petter Ström også landmand, og det er netop på hans landbrug beliggende mellem Sala og Enköping, at forsøgene gennemføres.

I forsøget undersøger man fire forskellige metoder: Tegldrænrør med ti meter mellem drænene, nye drænrør med ti meter mellem drænene, nye drænrør med fem meter mellem drænene og nye drænrør med ti meter mellem drænrørene og pakket med en kalkblanding over rørene. Læs mere om kalkdræn her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.