Jordbærhøsten tegner pænt

Mens æbler og pærer er hårdt pressede af frostskader, ser en anden af danskernes favoritter ud til at klare sig.

Landet rundt er jordbærhøsten i gang, og trods frostskader ser det ud til at blive et normaltår, fortæller Dan Haunstrup Christensen, rådgiver ved HortiAdvice.

»Enkelte har fået alvorlige skader i jordbærrene - men alle har haft besvær med at dække planter til med fiberdug og/eller vande om natten. Så alle har et vist tab«, fortæller rådgiveren.

Men det betyder ikke, at man skal frygte en jordbærmangel. For udgangspunktet for årets høst var, at mange af planterne havde mange blomster. Selv om nogle blomster er faldet for frosten, har der altså umiddelbart været nok til at få en pæn høst.

»Det koster selvfølgelig i ekstra omkostninger, og der kan være bær, der ikke er pæne nok til at sende ud til forbrugerne. Men jeg gætter på, at det vil rette sig«, fortæller Dan Haunstrup Christensen.

Endnu for tidligt

Dan Haunstrup Christensens rådgiverkollega Nauja Jensen er enig med vurderingen på jordbær.

Med hensyn til hindbær og blåbær er det endnu for tidligt at sige noget konkret, fortæller hun.

»De er lige ved at komme, men bortset fra enkelte tidlige bær er de der ikke helt endnu«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.