Jorden koster 750.000 kr. pr. hektar - og 55 ton kartofler er normalen

Til at begynde med fik landmændene den inddæmmede jord i Holland gratis af staten. I dag koster den i omegnen af 750.000 kroner pr. hektar.

Sådan lyder historien for Leo de Jonge, landmand ved Zeewolde i Hollland. Han fortæller, at det var staten, der i 1968 inddæmmede arealerne og begyndte at dyrke dem. Nogle år senere blev jorden givet videre til landmænd, der var blevet tvunget til at sælge ejendomme andre steder i landet til offentlige projekter.

Leos forældre begyndte i 1980 at dyrke den jomfruelige jord. Ejendommen var på 60 hektar, som var passende for et familielandbrug dengang.

I 1997 overtog Leo de Jonge halvdelen af ejendommen og købte jord til. Allerede dengang kostede jorden 225.000 kroner pr. hektar. I 2004 købte han og konen, Willemien, endnu en gård, og nu var prisen
steget til 330.000 kroner pr. hektar. Dermed nåede ejendommen op på 119 hektar.

Det var et stort skridt med stor gæld. Derfor var de følgende år svære at komme igennem. Først i 2011 var der penge til nye større investeringer, hvilket blev et løg-lager.

Høje udbytter

Da naboen, en mælkeproducent, valgte at stoppe i 2015, var ægteparret igen klar til at investere i jord. Nu var prisen oppe på 750.000 kroner pr. hektar, men så fulgte der også 75 malkekøer med.

Der er flere grunde til, at jorden er så dyr. Den ene er, at den er næringsrig tidligere havbund. Det vil sige lerjord eller sandet lerjord med 2-5 pct. organisk indhold. Samtidig er den rig på kalk, og pH er 7,5.

Det tæller også med, at alle marker er ens i størrelse og helt rektangulære, så dyrkningen er nem og effektiv.

»Vi er ikke vant til hvedeudbytter under 10 ton pr. hektar, men det kan godt være, vi ikke helt når det i år på grund af tørken«, siger Leo de Jonge.

Generelt ligger udbytterne i polderne 10 pct. over de gamle ’fastlandsjorder’. Forskellen var større tidligere, men markerne har været dyrket meget intensivt.

Jordprisen gør, at han er nødt til at dyrke højværdiafgrøder. Det er bl.a. sukkerroer, løg og kartofler. På de 200 hektar, han dyrker, har han kun 12 hektar hvede, 23 hektar græs og 4 hektar majs til ensilage. Resten er højværdiafgrøder.

For at kunne dyrke løg og kartofl er på mere end halvdelen af arealet bytter han jord med andre landmænd, så han kan holde jorden sund. 90 ton sukkerroer pr. hektar, 60 ton løg og 55 ton industrikartofler til pommes frites pr. hektar er til gengæld let at opnå i et normalår.

Masser af vand

De høje udbytter skyldes ikke mindst muligheden for at vande. Der er tale om inddæmmet land, som holdes dyrkbart ved at pumpe vand ud. Dermed er der også meget vand til rådighed til vanding, og der er stadig ingen begrænsninger på vanding, fordi der er rigeligt ferskvand til rådighed.

»Vi har vandet virkelig meget i sommer, og det har kostet os 25.000 euro om ugen (185.000 kroner, red.), så nu håber vi på høje priser«, siger Leo de Jonge.

Desuden betaler han årligt 1.125 kroner for afvanding. De 172 hektar er hans egne, men samtidig lejer han cirka 50 hektar. Prisen er 8.250 kroner pr. hektar. I specielle tilfælde kan jordlejen være endog meget højere, dvs. 15.000 eller 30.000 kr. pr. hektar.

Med den dyre jord gælder det også om at passe godt på den. Derfor går Leo de Jonge meget op i at holde den frugtbar.

»Vi dyrker efterafgrøder i 30-40 procent af markerne. Det er også derfor, vi bytter jord med naboer - for at have et godt sædskifte. Det er også godt for jorden at få husdyrgødning. Derfor beholdt vi den kvægfarm, der fulgte med sidst, vi købte jord«, siger han.

9.000 planteavlere i Holland

I Holland er der 12.000 heltidslandbrug, deraf 9.000 ren planteavl, og gennemsnitsstørrelsen er 42 hektar. Mere end 30 procent af markerne er kartoffelmarker.

Gennemsnitspris for landbrugsjord i hele landet er 425.000 kroner pr. hektar.