Jubel i marken: Planteavleren får nye alternativer til trælse efterafgrøder

De øgede krav til efterafgrøder har været en udfordring at få plads til hos mange landmænd.

Mange har været nødt til at gå på kompromis med deres ønsker og lægge sædskiftet om fra vintersæd til de mindre profitable vårafgrøder.

Mange har også benyttet sig af tidlig såning af vintersæd som alternativ. Det fungerede godt i 2020, hvor det gode vejr gjorde tidlig såning mulig. Men der vil også være efterår, hvor det på grund af vejret vil være umuligt at så ret meget før 7. september.

Nogle har måske også sået tidligt på marker, hvor de godt vidste, at det ikke var hensigtsmæssigt på grund af problemer med græsukrudt.

Nu kan man så i stedet bruge præcisionslandbrug til at opfylde en del af efterafgrødekravet i stedet for. Det giver en meget større frihed.

Mange gode grunde til præcisionslandbrug

For de landmænd, der allerede bruger præcisionslandbrug, er det oplagt at vælge det som alternativ til efterafgrøder. Og for alle andre er der nu endnu et incitament for at begynde med præcisionsjordbrug. Et ret vægtigt incitatment endda.

Den store hurdle er selvfølgelig, at det koster at investere i den nye teknologi.

Har man allerede det meste af grejet på sine maskiner - uden at bruge det - kan det kun gå for langsomt med at tage det i brug. De tidligere så uoverstigelige problemer med at få maskinerne til at snakke sammen, lader til at være et mindre problem i dag - så man bør ikke lade sig afskrække.

Har man det ikke, bør det være noget af det, man med fordel kan overveje ved næste maskininvestering.

Selvfølgelig kræver det et vist minimumsareal, for at det kan betale sig at investere i præcisionsteknologien. Har man ikke det, vil et maskinsamarbejde med naboer måske være værd at overveje.

Giver gejst og arbejdsglæde

Den gode nyhed er, at de landmænd, der har været firstmovers og i dag praktiserer præcisionslandbrug på deres bedrift, ofte bliver grebet af det.

Mange af dem nøjes ikke bare med at graduere kvælstof længere, men kaster sig med ildhu over hele pakken med graduering af udsæd, vækstregulering, ukrudt, svampe m.m.

Regner man det hele med, kan der faktisk være mere at hente, end man lige tror - også økonomisk.

Oven i hatten giver det for mange ny gejst og arbejdsglæde at udvikle præcisionsteknologi på sin bedrift.

N-fikserende arter

Også muligheden for at bruge N-fikserende afgrøder i sin efterafgrødeblanding bør vække glæde. Ikke mindst hos landmænd, der praktiserer Conservation Agriculture, som længe har brugt N-fikserende arter aktivt i deres efterafgrødestrategi.

Andre bør dog også overveje muligheden, da N-fikserende arter virkelig kan tilføre en efterafgrødeblanding et stort boost. Især når en stor høst med høje udbytter efterlader jorden med meget lidt kvælstof tilbage i puljen. Her så vi bl.a. i Efterafgrødekampen i efteråret 2019, hvor stor forskel der var på blandinger med og uden efterafgrøder.

Desværre er der lagt op til, at efterafgrøder med N-fikserende arter har krav om meget stor eftervirkning. Kravet er så højt, at det i nogle år vil være meget svært at nå - og det er virkelig synd, hvis det spænder ben for en god mulighed.

Både præcionslandbrug og N-fikserende arter kan allerede bruges som alternativer i 2021 - men kun i stedet for pligtige- eller husdyrefterafgrøder. Det forventes dog, at de også bliver en del af de målrettede efterafgrøder fra 2022.

Giver Håb om biomasse som virkemiddel

De nye godkendelser giver håb om, at det også snart bliver godkendt at bruge satellitmålt biomasse i efteråret som alternativ til efterafgrøder. Et virkemiddel der lige nu afprøves i et pilotprojekt - og har vist gode resultater det første år. 

Sådan en ordning vil for alvor give landmanden fleksibilitet i planteavlen.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.