Juletræsproducent: Lusene har en fest i det varme majvejr

Juletræsproducenter risikerer usælgelige juletræer på grund af luseangreb.

Majs varme og solrige vejr har sendt juletræsproducenterne på lusejagt.

"Det er et godt luseår", siger Johan Stubkjær Madsen, der er skovfoged hos Skovdyrkerforeningen Vestjylland til DR P4 Midt & Vest.

Til gengæld er det skidt for juletræerne. Skadedyrene har nemlig en fest i øjeblikket, hvor solen stort set skinner fra en skyfri himmel.

"Det gode vejr med varme og tørvejr betyder, at der er rigtig mange lus i år. Også flere, end vi er vant til at se", siger Johan Stubkjær Madsen.

Og netop maj er tidspunktet, da juletræsproducenter har et ekstra øje på de små sorte skadedyr, fordi det er nu, luseæggene klækkes.

Johan Stubkjær Madsen er på besøg hos juletræsproducent Jørn Bertelsen, der dyrker nordmannsgran nær Tvis syd for Holstebro. Med en lup, der forstørrer billedet ti gange, bliver sidste års skud på grantræerne kigget efter i sømmene efter æglæggende moderlus fra sidste år.

Og det tager ikke Johan Stubkjær Madsen lang tid at finde et træ, hvor der sidder nogle små, sorte pletter.

"Det er lusene, der vandrer rundt på de nye skud. De suger saften i de nye nåle", fortæller han.
Netop i år har ædelgranlusene optimale forhold. Maj har indtil nu budt på tørt og varmt vejr.

"Nålene krøller og bliver gule, når lusene suger saften. Det gør træerne usælgelige", fortæller juletræsproducent Jørn Bertelsen til DR P4 Midt & Vest.

Han holder derfor godt øje med skadedyrenes udvikling. Indtil nu har han været heldig, da lusene kun har sat sig på enkelte træer. Men udvikler de sig, kan de hurtigt ødelægge en hel mark.

"På en hektar kan jeg nemt have 2000 træer. Så kan du gange det med 75 kroner stykket og selv regne ud", hvor mange penge, det her handler om, siger Jørn Bertelsen.

Der er altså op til 150.000 kroner på spil pr. hektar.

Det varme vejr er ikke kun gunstigt for ædelgranlusene. Andre insekter, som blandt andre mariehønslarver, trives også. Det er godt for juletræsproducenterne, da mariehønslarver spiser lusene.
Men kan naturen ikke selv klare luseproblemet, må der gribes til andre midler.

"Jeg kan ikke gøre andet end at sprøjte, hvis det bliver rigtig slemt. Bliver omfanget for stort, må vi ud med tågesprøjten", siger Jørn Bertelsen, som derfor håber på et omslag i vejret, der vil give lavere temperaturer og regnbyger.

"Det bryder lusene sig nemlig ikke om", siger han.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.