Jyske Markets: Hold øje med hvedeprisen - Rusland løber tør

Med godt 17 mio. tons eksporteret vil det betyde at Ruslands eksport fra november-juni i bedste fald vil være begrænset til 17-18 mio. tons mod 28 mio. ton sidste år.

Rusland har lagt hårdt ud og vil løbe tør for hvede til eksport senere på sæsonen. Derfor vil prisen stige på kort-mellemlangt sigt, indtil markedet begynder at fokusere på næste høstår.

Sådan lyder vurderingen fra Jyske Markets til hvedemarkedet og en af de centrale faktorer, nemlig den russiske eksport.

Fra juli til oktober vil Rusland således eksportere estimeret 17,4 mio. ton hvede, hvilke er 32 procent mere end sidste år - og en mængde, som har været med til at holde priserne i skak, idet russerne har leveret varen til konkurrecedygtige priser.

Det høje eksporttempo vil imidlertid betyde, at der vil være færre varer ud af Rusland senere på sæsonen, selv hvis Rusland formår at kunne eksportere 35 mio. tons. Med godt 17 mio. tons eksporteret, vil det betyde at eksporten fra november-juni i bedste fald vil være begrænset til 17-18 mio. tons, mod 28 mio. ton sidste år. 

Oven i er de russiske slutlagre med de nuværende estimater sat til at lande på blot 5,6 mio. tons, svarende til de laveste forbrugsjusterede lagre siden starten af nullerne.

Det bør være prisunderstøttende for såvel den russiske hvede, som de globale hvedepriser, når realiteterne begynder at indtræffe de kommende måneder, lyder vurderingen fra Jyske Markets.

Summa summarum: Jyske Markets forsat et "prispositiv syn på hvedepriserne, på kort-mellemlang sigt." På den længere bane ventes et marked, der vil begynde at fokusere på nye varer til næste høst, hvor marekdet pt. priser varerne under dagsprisen.

Med udsigt til små russiske overgangslagre, vil der skulle holdes et ekstra skarpt øje med den russiske vinterhvede henover vækstsæsonen næste år, anbefaler Jyske Markets.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.