Jyske Markets: Sløj canadisk høst giver rygstød til hvede- og rapsprisen

Jyske Markets noterer sig, at de sidste handelsdage denne måned har kastet lidt sollys på kornproducenterne.

De længe ventede produktionsestimater er nu kommet fra Canada.

Jyske Markets analyse er, at estimaterne er positivt for hvede- og rapsprisen.

StatsCans estimat for produktionen af hvede med et samlet estimat på 25,5 mio. ton i Canada støttede hvedeprisen, vurderer Jyske Markets.

"Det er i underkanten af det forventede, og en nedgang på 20 % fra sidste år," skriver Jyske Markets om estimatet.

Således har kornpriserne rykket sig positivt for kornproducenterne de seneste dage, noterer Jyske Markets. På Matif steg hveden cirka en procent i de forskellige terminer.

"De sidste handelsdage har pyntet lidt på billedet, hvor vi igen i går så stigende priser. Nogen betegner det som et udtryk for at markedet simpelthen var blevet handlet for langt ned, andre at månedsslutningen ofte er ensbetydende med profittagning og positionering fra investorerne," skriver Jyske Markets.

Rapsproduktionen (canola) sættes til 18,2 mio. tons, hvilket er en nedgang på 7,1 procent.

Rapsprisen kunne torsdag fremvise stigning på knap en procent.

"September måned er i gang, og vi forventer, at den kommende måned vil bringe mere positivt nyt for kornproducenterne end august måned har gjort," skriver Jyske Markets.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.