Kæmpehagl slår korn ned - 10 hkg pr. hektar kan være tabt

Lolland blev søndag aften ramt af et uvejr, der gav hagl på størrelse med en 20-krone - og det er gået hårdt ud over afgrøderne hos en række landmænd, oplyser planteavlschef Bo M. Secher fra Dansk Landbrug Sydhavsøerne.

Bo Secher oplyser til landbrugsavisen.dk, at planteavlskontoret har fået meldinger fra 15-20 landmænd med afgrødeskader.

"Haglene har ramt i et bælte, der går ind syd for Nakskov og ud oppe ved Stokkemarke. En landmand fortæller om hagl med en diameter på tre centimeter, og han har taget billeder af det, så det nok rigtigt," siger Bo M. Secher, der i eftermiddag har travlt med at besigtige marker af hensyn til indberetninger til forsikringen.

Bo M. Secher anslår, at de ramte rapsmarker har tabt op til en  tredjedel af udbyttet.

I kornet er der slået cirka 1200 kerner af pr. kvadratmeter, lyder en række meldinger. Med en tusindkornsvægt på ca. 45 gram kan dette tab løbe op i 5-6 hkg pr. hektar. Dertil kommer, at nogle aks er knækket ned under midten af planten, og det kan koste halvdelen af udbyttet. Samlet kan tabet pr. hektar løbe op i omegnen af 10 hkg korn.

Bo M. Secher understreger, at han endnu ikke har besigtiget skaderne, og at det skønsmæssige tab først herefter kan opgøres.

Udover skaderne i korn og raps er også roer slået i stykker, men denne skade vurderes til at være i den mindre alvorlige afdeling.

Kun overgået to gange

Ifølge TV2 Vejret skulle de store hagl på Lolland kun være overgået to gange inden for de seneste 10 år - senest i maj og så i 2007, hvor der faldt hagl med en diameter på fire centimeter.

Hos DMI har man ikke registreret det lollandske haglvejr. Men søndagen var præget af uvejr mange steder i landet.

"Der var meget kraftig nedbør i går, og der var mange lyn, så det lyder meget realistisk, at der har været en kraftig haglbyge på Lolland," forklarer vagthavende meteorolog Janne Hansen.

Et haglvejr, som det TV 2 Vejret beskriver på Lolland, kræver nogle helt særlige vejrforhold, forklarer hun.

Der er mange afgørende parametre, men jo kraftige nedbøren er, jo større er sandsynligheden for hagl.

Haglene kommer af, at der blæser nogle kraftige vinde oppe i skyerne, som fører dråberne op og ned, så de skiftevis fryser og bliver tøet op og på den måde opsamler mere væske," forklarer Janne Hansen.

Det kræver også, at der ikke er for varmt, da haglene dermed vil smelte, inden de rammer jorden.

Janne Hansen forklarer i øvrigt, at haglbyger er et vejrfænomen, der er svært at forudse, netop fordi det kræver helt særlige vejrforhold, der opstår meget lokalt.