Køb fælder nu og vær godt forberedt på hvedegalmyg

Bekæmpelse af hvedegalmyggen er færdig for denne sæson - og hvad kan man lære af det? Køb feromonfælder hjem snarest, så du er godt forberedt til at registrere galmyggens flyvning i næste sæson, lyder rådet fra Sønderjysk Landboforening.

Skal jeg sprøjte mod hvedegalmyg i hvedemarken?

Det spørgsmål får teamchef Finn Olsen og hans kolleger på planteavlskontoret hos Sønderjysk Landboforening hvert år, og svaret er det samme: Vi ved det simpelthen ikke, hvis du ikke har sat feromonfælder op i dine hvedemarker.

"Vi har også fået spørgsmålet stillet flere gange i år, og jeg må bare konstatere, at vi i vores område kun har sat hvedegalmygfælder op hos de fem landmænd, som er med i registreringsnettet, så vi har et fingerpeg om hvornår myggene flyver. Jeg har ikke kendskab til, at andre landmænd har sat fælder op i marken.

Hvad angår sprøjtning for den enkelte landmand og hans hvedemark kan vi derfor kun opfordre til, at landmanden til næste sæson får købt nogle feromonfælder hjem - med mindre han da selv vil sætte sig ved marken hver aften og se om galmyggen flyver", siger Finn Olsen.

Han overvejer, om SLF-kontoret skal købe et antal feromonfælder hjem for at lette indkøbet for landmanden. Prisen er typisk i omegnen af 250 kr. for et sæt med to fælder.

Forpupper sig i op til 10 år

Finn Olsen fortæller, at hvedegalmyggens larve overvintrer i en puppe, som de kan ligge i op til ti år, og galmyggene bliver opformeret år efter år.

Har man vinterhvede eller vårhvede i otte af ti år på en mark er der derfor en vis sandsynlighed for, at der bør sprøjtes mod de voksne galmyg i hveden, men det modsatte vil være tilfældet ved fx to gange hvede på ti år.

Hvedegalmyggen gør kun skade, hvis den flyver, når hveden er følsom fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Den lægger sine æg i aksene, og larverne suger så på kernerne, som bliver små, skæve og skrumpne.

Der findes et enkelt skrækeksempel på, at et ubehandlet angreb af hvedegalmyg har kostet et udbyttetab på i omegnen 30 hkg pr. hektar, men mere normalt er dog et niveau på ganske få hkg pr. hektar, beroliger Finn Olsen.

Den sønderjyske konsulent oplyser, at der er en række hvedegalmyg-resistente sorter på markedet. Resistensen skyldes, at de pågældende sorter producerer nogle syrer, som gør at larven ikke kan leve på hvedeplanten.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.