Kan randafgrøder i raps tiltrække skadedyr, så de ikke skader rapsen?

Af Anne Darre-Østergaard, planteavlskonsulent, Agrovi

I takt med at der bliver færre og færre godkendte midler til bekæmpelse af skadedyr i vores landbrugsafgrøder - samtidig med at der nogle år er store problemer med rapsjordlopper m.fl. - er der et tiltagende behov for at finde alternative strategier til bekæmpelse og forhindring af angreb af skadedyr i vinterraps.

Derfor har Agrovi undersøgt, om randafgrøder i kanten af rapsmarker kan forhindre indflyvning af skadedyr, der laver skade på rapsen. Der er afprøvet tre arter som randafgrøde i raps seks steder på Sjælland og Lolland i sæsonen 2020-2021.
Projektet er udført med støtte fra Miljøministeriets IPM afdeling.
.

Selve Forsøget

I august 2020 blev der etableret blodkløver, kommen og vinterrybs i kanterne af rapsmarker -  henhv. fire, tre og én meter brede. De tre arter er udvalgt, fordi de i litteraturen og fra forsøg har vist, at de på den ene eller anden vis har en effekt på skadedyr eller nyttedyr.
Randafgrøderne blev lagt op mod hegn eller remisse, da vi mente, at der herfra ville komme flest insekter.

Der var meget tørt under etableringen, så arterne spirede langsomt frem. I to af markerne var der blevet spredt gylle ud inden etablering, hvilket gav noget fugt til jorden. Fremspiringen var også hurtigere her.

Grundet det tørre vejr valgte vi at sætte udsædsmængden op for at sikre en god fremspiring. 

I parcellerne blev der opsat gule fangbakker, som blev tilset gennem hele forsøget. I foråret blev der gravet fælder ned til observation at nyttedyr.

Gennem hele dyrkningssæsonen blev der observeret meget få skadedyr - både hos landmandsværterne og i det generelle registreringsnet. Det er derfor vanskeligt at sige noget endeligt om arternes effekt overfor skadedyr.  
 

Blodkløver

Blodkløver blev valgt, fordi den i litteraturen er beskrevet som værende tiltrækkende på nyttedyr. Flere  af landmændene har senere fortalt, at de så, at skadedyrene (især rapsjordlopper) sad i blodkløveren i stedet for i rapsen.

Blodkløver er en hurtigvoksende kløverart. Den kom også godt fra start og dækkede derfor rimeligt for ukrudt. Der var dog generelt en del ukrudt hos værterne i blodkløver-parcellerne.
Udsædsmængden var 10 kg pr. ha.
 

Kommen

Kommen blev valgt, fordi den indeholder kumarin, som er et insektafskrækkende stof.

Kommen spirede ret langsomt frem, og har en ret spinkel vækstform. Den konkurrerede derfor dårligt overfor ukrudt. Udsædsmængden var 20 kg pr. ha.

Ved efterårsetablering var forventningen, at kommen ville overvintre. Men vinteren 2021 med meget vekslende frostgrader og tø, betød desværre, at de fleste kommen-planter var frosset væk. Der stod kun enkelte planter tilbage efter vinteren hos en enkelt vært.
 

Vinterrybs

Vinterrybs/rybs blev valgt, fordi den i engelske forsøg er beskrevet som tiltrækkende på især rapsjordlopper. Om det er, fordi denne art er lettere at spise end rapsen, er uvist. Men der var en tendens til, at der var flere gnav i rybsen end der var i de tilstødende rapsplanter.

Ved opskæring af raps og rybs i foråret 2021 blev der ikke fundet rapsjordloppelarver i rapsen - men derimod enkelte larver i rybsen. Angrebene var dog meget svage, og derfor er det ikke muligt at konkludere, om rapsjordlopperne foretrækker rybs frem for raps. Men vi synes, vi kan se en tendens. 

Konklusioner

Dette forsøg har vist en tendens til, at man kan anvende randplanter af andre arter end afgrøden som virkemiddel mod indflyvning af rapsjordlopper i raps.

Der er dog brug for flere forsøg i flere sammenhængende år for at kunne konkludere endeligt på rybsens effekt. Gerne i år med højere skadesangreb.

I 2020-2021 har der været meget få angreb af skadedyr i raps. Opskæring af rapsstængler gav heller ingen fund af rapsjordlopper. 

Hvis man skal etablere planterander, skal man have rigtig god kontrol med det ukrudt, der måtte fremspire - da der ofte er mere ukrudt i foragre/kanter af marken. Fordi der ikke kan anvendes ukrudtsmidler i randafgrøderne, kan det være vanskeligt at renholde planteranderne i løbet af vækstsæsonen. 
 

Overvintrende eller udvintrende arter?

Overvintrende arter vil sikre, at der ikke er et bart område i kanten af marken efter vinteren - som der vil være ved udvintrende arter. En bar stribe rundt om marken risikerer opformering af ukrudt.

Derudover skal man overveje, om randerne skal pudses af i foråret for at undgå ukrudtsproblemer fra randafgrøderne i markens næste afgrøde.
 

Anbefalinger

Hvis man kan holde randerne fri for ukrudt, vil randafgrøder muligvis nedbringe skadetrykket i raps.

Det er dog vores overbevisning, at en kombination af ledsager-afgrøder/companion crops og randafgrøder vil have den bedste effekt på indflyvning af skadedyr. Skadedyrerne stopper jo ikke ved randen i en 20 hektar stor mark, men kan lande et vilkårligt sted længere inde. En ledsageafgrøde som er lettere og mere tiltrækkende at spise, vil skadedyr måske vælge frem for rapsen.

Randafgrøderne kan dog være levested for nytte- og rovdyr, som kan æde skadedyrene. Effekten af et større antal nyttedyr opstår dog desværre ikke allerede efter en enkelt sæson.

Sammentænk gerne potentielle randafgrøder med dine muligheder for etablering af MFO-blomsterstriber langs markkanter og skel for herved at opnå flere fordele samtidigt. 
 

Bliv klogere på Vejkantsmøder

I samarbejde med Seges og Velas arbejder Agrovi videre med ledsageafgrøder i vinterraps her i efteråret 2021.

Der vil blive rig mulighed for at lære mere om disse dyrkningskoncepter ved efterårets vejkantsmøder i slutningen af oktober hos forsøgsværterne i Østjylland, Fyn, Sjælland og Lolland.