Kartoffelavler har fået 400 mm nedbør på syv uger - vi bliver ved til det sidste

Blog fra plantebedriften: Viggo Conradsen kan ikke køre på cirka 15-20 procent af det areal, hvor der stadig står kartofler. I dag torsdag og fredag sætter han alt ind på at hente kartofler hjem, inden en varslet skylle kommer ind over markerne hen over weekenden.

Af Viggo Nissen Conradsen - fortalt til Stig Bundgaard

Vi har i skrivende stund (tirsdag eftermiddag, 22. oktober) stadig halvdelen af melkartoflerne stående ude i marken. Det er ikke unormalt for årstiden. Det, der er unormalt, er, at vi har fået knap 400 mm nedbør siden 1. september.

Det er bare vådt, vådt og vådt. Det er helt vildt. Nej, hvor er det vådt, og nej, hvor er det bøvlet.

Det eneste, der fylder i hovedet, er, hvordan vi får kartoflerne i land, og hvor skadede de er. Kartofler kan jo ikke tåle at stå under vand, så er de færdige. Det er rigtig store værdier, der står derude, omkring to mio. kroner.

Det er rigtig træls, og frustrationen er stor lige nu.

Hjælp fra naboer med mere hjultræk

Når jeg taler med mine kollegaer, mangler de også at tage 50-60 procent af kartoflerne op.

Jeg så endda på tv, at nogle avlere eksperimenterer med bælter på en almindelig optager. Jeg har de samme tanker som alle andre, når tingene er, som de er, men det skal jo passe til maskineriet og det hele. Vi går ikke bare ud og gør noget andet.

Nu har jeg haft fat i et par kolleger med lidt mere hjultræk end vores, og bedt dem om at give lyd, når de er igennem med deres kartofler, for så har vi nogle arealer, der skal have hjælp. Alternativt vil jeg hyre en maskinstation ind.

Så længe vores kartofler ikke står under vand, og det gør hovedparten ikke, sker der ikke noget, ud over at de er for våde. Der er stadig en chance for, at vi kan få noget fornuftigt ud af dem. Det kan dog ikke betale sig at tage dem op til foderbrug.

For 14 dage siden havde vi nattefrost, så væksten i kartoflerne er stoppet.

Stor skylle i weekenden

Her i weekenden skulle vi have haft stabilt vejr. Så fik vi lige 10-13 mm nedbør mandag, og nu er der sat 40-55 mm på til hen over den kommende weekend.

Lige nu kører vi og fisker kartofler, så vi er sikre på, at vi har nok til de fabriksleveringer, vi har. Forhåbentlig kan vi geare op torsdag-fredag  i indeværende uge med alt disponiblet mandskab og trækkraft, så vi kan få nogle kartofler i hus, inden den store skylle kommer i weekenden.

Vi laver strukturskader marken, som det er nu, men det tænker jeg ikke på. Det valg har vi ikke. Det må vi rette op på senere. Efter kartofler skal der hovedsageligt være vårbyg på markerne.

På det tilbageværende kartoffelareal kan vi slet ikke være på de 15-20 procent. Her har vi brug for 14 dages tørvejr.

Tre ting kan ødelægge høsten

Vejrmæssigt er det kun regnen, der er kritisk, for vi har ikke frost i øjeblikket. På den måde haster det ikke.

Der er tre ting, der kan ødelægge vores værdier på marken, og det er:

● Kartoflerne drukner i vand
● Vi får frost
● Vi når ikke at få de sidste kartofler op, inden kampagnen slutter. Kampagnen bliver dog måske længere i år, for alle avlere er jo i samme vanskelige situation.

Så længe kartoflerne ikke er ødelagte af frost eller vand, kæmper vi til sidste mulighed. Og lad os nu se. Det skulle være mærkeligt, om vi efter al den nedbør ikke fik en tørvejrsperiode igen.

Heldigvis er der stadig afsætning på produkterne, og priserne er gode. Men nu skal vi altså have sejlet høsten i land.

Faktaboks

Viggo Nissen Conradsen

  • Ejer planteavlsbedriften Nødbjerggård ved Agerbæk, Vestjylland. Blogger til Mark Plus
  • Tre ansatte
  • 800 hektar, heraf er ca. 200 hektar ejet, JB 1 og 3
  • Markplan 2019: Stivelseskartofler, læggekartofler, majs til foder og biogas, vinterhvede, vinterbyg, vinterrug, slætgræs, ital. rajgræs og vårbyg
  • Vandingsmulighed for cirka trefjerde dele af arealet
  • I højsædet er præcision med hensyn til gødskning og sprøjtning, lave omkostninger, brugte maskiner, rene marker og sikkerhed i dyrkningen

 

 

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.