Kartoffelavler ikke færdig med høsten: Det er en speciel situation - vi skal snart så vårbyg

Blog fra plantebedriften: Viggo Nissen Conradsen har stadig melkartofler stående på 3,5 hektar. Problemet er, at markerne lige nu ikke er er farbare. Uanset hvad ligger det fast, at kartoflerne ikke må ende som spildplanter i næste afgrøde, som er vårbyg.

Af Viggo Nissen Conradsen - fortalt til Stig Bundgaard

Efter et utroligt vådt efterår i 2019 troede jeg, at det ikke kunne blive vådere...men det kunne det altså, kunne jeg konstatere her hen over weekenden.

Lige nu er det springende punkt, hvordan vintersæden klarer sig. De sidste 14 dage har været hårde for vinterafgrøderne, og de begynder at se kedelige ud. Spørgsmålet er, hvor mange hektar vi kommer til at så om. Vi kommer i hvert fald til at lappe huller.

Hvad angår kartofler, har vi stadigvæk 3,5 hektar med melkartofler stående i marken. Omkring nytår var jeg overbevist om, at vi skulle prøve igen og få taget lidt flere kartofler op. Men jeg endte alligevel på, at vi havde bøvlet nok og også brugt rigtig mange penge på at tage især de sidste 20 hektar op.

Jeg synes, det har været besværet værd. Nu håber jeg, at KMC formår at omsætte knoldene til gode priser, så vi kan får dækket omkostningerne.

Jeg er født optimist og tror på et rigtig godt 2020 - men jeg vil nu alligevel have gjort noget ved grejet til optagning i vanskeligt føre. Spørgsmålet er, om vi skal have bygget hjultræk på den optager, vi har, eller vi skal have den omsat.

VI SKAL UNDGÅ SPILDKARTOFLER I VÅRBYGGEN

Der skal være vårbyg efter de kartofler, vi ikke har taget op, og jeg kan lige se for mig, at vårbygmarkerne bliver totalt grønne af spildkartofler. Det kan blive et kæmpe problem, for det er en meget stor mængde kartofler, der ligger i jorden. Det hjælper ikke at pløje dem ned, for de vil alligevel gro igen.

De steder, hvor markerne har stået under vand, er kartoflerne rådne, og de udgør ikke et problem. Nogle steder har markerne dog været fri for vand, og her ligger kartoflerne oppe i kammene.

Det er en speciel situation. Lige nu kan vi ikke køre i marken, fordi det er for vådt. Vi har heller ikke haft frostvejr. På et tidspunkt bliver det enten rigtig vinter, eller marken tørrer og bliver farbar, og så skal vi ud og grave i kammene.

Det må selvfølgelig ikke komme til at ske med spildkartofler i vårbyggen, og jeg overvejer derfor mulighederne. Det er nemlig ikke nemt at slå spildkartofler ned, for de er sejlivede.

Skal vi tage omkostningerne ved at køre kartoflerne af marken for at slippe for spildkartofler?

Kan vi tage de sidste kartofler op til alternativ afsætning? Vi kan vi ikke afsætte til fabrikkerne, for de er jo lukket forlængst. Jeg vil ikke udelukke alternativ afsætning, men jeg har heller ikke undersøgt det pt., fordi vi ikke ved om vi kan tage dem op, eller hvornår det eventuelt kan ske.

En mulighed er at vi får frost, som vil tage livet af kartoflerne. Det kan vi selvfølgelig sagtens nå at få helt hen i marts. Det er set før.

KARTOFFELAREALET OP MED 25 PROCENT I 2020

I 2020 øger jeg arealet med kartofler med 25-30 procent, så vi når op på næsten 150 hektar. Det er tæt på mit mål for kartoffelarealet for nu, og det areal som vi kan håndtere med grej og mandskab i en fornuftig arbejdsgang.

Det øgede areal med kartofler er på bekostning af majs til foder og biogas, som jeg ikke synes, vi får den ønskede pris for. Majsarealet reducerer jeg fra 80 til 20 hektar.

Nu kommer der til at gå mindst to-tre år, før jeg gør noget ved kartoffelarealet igen. For kartofler skal vi kunne høste og håndtere 60 ton pr. hektar mod kun ca. 6 ton pr. hektar i korn. Det er rigtig mange ekstra tons at håndtere. 

Til forårssåningen har jeg valgt at skære lidt ned på vårbyg for at have kapacitet, når afgrøden skal høstes. I stedet for vårbyg tager jeg 40-50 hektar havre til gryn ind. Vi kommer dermed op på i alt 320 hektar med vårsæd. 

Jeg har ikke mange alternativer til vårbyg, og det er heller ikke just fordi jeg er vild med oceaner af havre i markplanen, som vi dog har dyrket tidligere. Den aftalte pris for havre er ok, også hvis den ikke bliver godkendt til gryn, men jeg synes udbyttet svinger for meget. I år risikerer vi endda, at såningen bliver udskudt.

Havren kommer til at følge efter dels majs og dels efterafgrøder, som vi har en stor mængde af.

EFTERAFGRØDER: DET ER TÅBELIGT OG TRÆLS

Jeg forsøger så vidt muligt at lægge efterafgrøderne efter vintersæd, som vi aldrig har to år i træk, og så følger kartofler efter i foråret. Vi kommer til at så nogle af vinterafgrøderne på den tidlige ordning for at kunne skære ned på arealet med efterafgrøder.

Det, som flimrer for mig, er dog ikke antallet af hektar, vi skal tilså med efterafgrøder ifølge de skærpede krav. Det er derimod, at de skal fordeles på syv-otte zoner, afhængig af jordtype.

Det er ganske besværligt, for jeg har fx marker, der er opdelt i to forskellige zoner. Det kan betyde, at jeg eksempelvis skal have fem hektar efterafgrøder i én zone og 40 hektar efterafgrøder i en anden zone. Det er noget af et puslespil, for det er jo heller ikke sådan, at jeg sår efterafgrøder i de samme marker år efter år. 

Det er tåbeligt og træls, og fagligheden er helt stået af.

Dette er sidste blog fra Viggo Nissen Conradsen. Mark Plus siger tusind tak for de mange interessante beretninger om planteavl i det vestjyske.  

Faktaboks

Viggo Nissen Conradsen

  • Ejer planteavlsbedriften Nødbjerggård ved Agerbæk, Vestjylland. Blogger til Mark Plus
  • Tre ansatte
  • 800 hektar, heraf er ca. 200 hektar ejet, JB 1 og 3
  • Markplan 2019: Stivelseskartofler, læggekartofler, majs til foder og biogas, vinterhvede, vinterbyg, vinterrug, slætgræs, ital. rajgræs og vårbyg
  • Vandingsmulighed for cirka trefjerde dele af arealet
  • I højsædet er præcision med hensyn til gødskning og sprøjtning, lave omkostninger, brugte maskiner, rene marker og sikkerhed i dyrkningen

 

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.