Kartoffelavlere scorer kassen på små udbytter

Kartoffelferien - af nogle også kaldet efterårsferien - er for længst overstået. Men det er kartoffelhøsten ikke. Og nogle steder kommer kartoflerne slet ikke op i år.

Efter en meget våd september har det nogle steder i landet været svært at komme i jorden med maskinerne. Andre steder har kartoflerne stået så længe under vand, at de ikke kan bjærges, fordi de ikke kan holde sig.

"Efter den meget gode 2014-høst så har det været en anderledes sæson i år og med et meget blandet resultat," siger planteavlskonsulent Bjarne Risvig fra Jysk Landbrugsrådgivning i Billund.

"De, der fik lagt kartoflerne tidligt, før forårets regnvejr, eller bor i områder, hvor jordtypen har været til det, har haft en fin høst. Andre steder har man haft en dårlig avl og nogle steder med blandet kvalitet.

Samlet set ender årets kartoffelhøst dermed på grund af det kølige og regnfulde vejr et pænt stykke under sidste års resultat.

"Men vi ligger i år også under et mere almindeligt gennemsnitsår, end 2014 var. Samtidig har det samlede kartoffelareal været syv-otte procent mindre end i 2014. Så samlet set er resultatet mellem 10-20 procent under en normalhøst," siger Bjarne Risvig.

Tendensen med den mindre høst er generel i Europa, hvor udbytterne i år heller ikke er optimale. Bundlinjen bliver derfor højere priser ude i butikkerne og dermed paradoksalt nok en bedre indtjening for kartoffelavlerne.

"Priserne til avlerne ligger på omkring det dobbelte i forhold til sidste år, hvor de var i bund, og ikke kunne dække omkostningerne."

I alt er der i år dyrket på 43.000 hektar, hvoraf kun en mindre del går til spisekartofler. Resten går til blandt andet kartoffelmel, stivelse i fødevareindustrien, chips, færdigretter og pomfritter. Samtidig "genbruges" en del af produktion til nye læggekartofler.

I alt er der omkring 1500 landmænd, der avler kartofler professionelt. Heraf udgør kartoffelavl en betydende del af driften hos omkring 1000 avlere.