Klar til lægning: Kartoflerne skal være vågne og jorden varm

Af Niels-Kristian E. Knudsen, rådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Kølig vind har i april holdt jordtemperaturen nede omkring 5 grader. Der har dog været udsigt til langsom stigning, og temperaturen nærmede sig de 8 grader ved Herning omkring 18. april. 

Der bør aldrig lægges kartofler, der har en temperatur under 8 grader.

Forvarmning af læggekartoflerne giver dem et forspring ved lægningen, der typisk giver merudbytter på 20-40 hkg pr. ha. Forvarmning er specielt vigtigt for økologiske kartofler, da de ofte nedvisner tidligt på grund af skimmel.

Forvarmning sker ved at hæve lagertemperaturen til 14-16 grader i ca. 10 dage umiddelbart før lægning.

Af hensyn til skimmelangreb lægges kartoflerne så tidligt, som forholdene tillader. Det bedste tidspunkt for lægning er, i de fleste år, mellem den 10. og 20. april, når jorden er lun (ca. 8 grader i 10 cm. dybde midt på dagen).

Det er vigtigt, at kartofler har begyndt forspiring, eller i det mindste har små hvide knopper inden lægning, når jordtemperaturen er lav.

Kommer læggekartofler direkte fra kølelager, skal de have et varmestød i et døgn og hærdes i 5-7 dage inden lægning.

De gode vækst- og temperaturforhold i dyrkningssæsonen 2020 for kartofler betyder læggekartofler, der er fysiologisk unge kartofler, hvis de ellers har været godt lagret (køle, kule eller andet). Det gør forbehandling endnu vigtigere.

Husk hurtigt kvælstof og tilstrækkeligt kalium

Kartoflerne optager ca. 85 pct. af deres kvælstofbehov inden for de første 2 mdr. efter fremspiring. Derfor foretrækkes gødning med et højt indhold af lettilgængeligt kvælstof.

Selvom dybstrøelse er en god kilde til kalium, så giver gylle en hurtigere kvælstofeffekt. Man bør ved brug af dybstrøelse også være opmærksom på risikoen for angreb af rodfitsvamp, hvilket også er en risiko, hvis kartoflerne dyrkes på arealer med forfrugt græs eller på humusjorde.

Næringsstofbehovet er som tommelfingerregel 1-1 mellem kvælstof og kalium, dvs. 80 kg kalium og 80 kg udnyttet N pr. hektar, dog må der helst ikke være mindre kalium.

Før vandregnskab og vand ved -20 mm underskud

Indtil videre har foråret været temmelig tørt, og hvis det viser sig at fortsætte, så kan vi ende med at få en vandingssæson, der starter forholdsvis tidligt.

Kartofler bør generelt vandes, når 30-40 pct. af det plantetilgængelige vand i rodzonen er brugt. Det svarer til et underskud på 18-24 mm på JB1.

Foruden at øge udbyttet, så forbygger vanding også kvaliteten ved at forbygge skurv, knoporme, deforme knolde, vækstrevner og indtrængning af kvikudløbere i knoldene.

Pas på kammen, efter kartoflerne er lagt

Man kan generelt sige, at der findes tre hovedprincipper for mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler:

• Tildækning med gradvis ophypning af kammen
• Nedstrigling og hypning af kartoffelkammene
• Optrækning og udtørring med stjernerullerenser

Uanset valg af metode er det vigtigt at være opmærksom på ikke at flytte kammene i forhold til de lagte knolde.

Bekæmpelsen bør fortages på ukrudtets kimbladstadie, da ukrudtet her er mest sårbart på grund af størrelse og rodudvikling. Ved bekæmpelse tildækkes ukrudtet, gerne efter optrækning.

Jorden bør ikke være for tør, da det øger risikoen for sandflugt, og gør det vanskeligt at få jorden til at blive liggende på kammen. Kartoffelplanterne må ikke kastes til med våd, tung jord. De skal nemt kunne vokse sig fri.

Rensningen må ikke blotlægge mere end 2 cm hvid stængel. Det er vigtigt, at rødderne ikke beskadiges på kartoffelplanterne.