Knoldbægersvamp: Lær alt om rapsens største fjende

Rapsdyrkningen er i dag anderledes end for bare 10-15 år siden, og det øger risikoen for, at knoldbægersvampen kan etablere sig over en længere periode end tidligere. Tidligere blev rapsen sået tættere med 60-80 planter/m2, hvilket gjorde, at rapsen kun udviklede fem til syv sideskud, havde tynde stængler med få forgreninger samt en kort blomstringsperiode.  I dag med en mere præcis såteknik, hvor der udsåes 25-35 planter pr. m2, udvikler rapsplanterne otte til tolv sideskud pr. plante. Samtidig udvikles kraftigere stængler med forgreninger, og blomstringsperioden er ofte op til seks uger.

Ud over ændringer i rapsdyrkningen, er vejrforholdene også blevet anderledes. Temperatur og nedbørsmængder er stigende. Det forudsiges, at der kommer mere nedbør i forårs- og sommermånederne, og det vil blive mere lokalt og af kraftigere karakter. Derudover kan kraftigere vinde være med til, at plantesygdomme spredes længere, end vi tidligere har oplevet.

Kilde: DMI

Når vi summer ændringer i rapsdyrkningen og vejrforholdene sammen, giver det gunstige forhold for knoldbægersvampens udvikling i fremtiden.

Kan vi lære af tidligere år?

I 2016 blev der fundet knoldbægersvamp i mange marker og i en angrebsgrad højere end gennemsnittet. Foråret 2016 var vådt specielt i april, hvor der faldt dobbelt så meget regn, som der plejer. Fra begyndelsen af maj til cirka den 14. maj blev det tørt, hvorefter der kom en regnperiode ind over landet igen.
Midt i maj måned stod rapsen i fuld blomst i det meste af landet. De marker, som blev svampebehandlet inden regnen, stod med grønne og sunde stængler til høst, hvorimod der var væsentlig mere knoldbægersvamp at finde i marker, hvor svampebehandlingen blev udbragt efter regnen.

Timingen af svampesprøjtningen i forhold til vejret og blomstring er utrolig vigtig for den effekt, der opnås på knoldbægersvampen. Den bedste effekt opnås, når vi få bragt svampemidlet ud, før betingelserne er optimale for knoldbægersvampens sporefrigivelse.

Sporene smitter din og naboens rapsmark

Knoldbægersvampens sporer bliver dannet af de små svampelegemer, som spirer frem på jorden i det tidlige forår (læs mere her). Når luftfugtigheden i maj måned øges fra 80 % til over 90 % eksploderer svampelegemerne og frigiver sporene, som derefter spredes med vinden. Størstedelen af sporene bevæger sig med vinden inden for 100 til 150 meter, hvorfra de er frigivet. Dog kan de grundet kraftigere vinde og blæst blive spredt op til flere kilometer. Ligger der nabo-rapsmarker i få kilometers afstand, kan de derfor sagtens smitte hinanden med knoldbægersvamp.

Raps i blomst

Frigivelsen af sporer kan foregå over en periode på ti dage, og levetiden af de enkelte sporer kan afhængig af vejret vare op til 12 dage efter frigivelsen. Det betyder, at rapsen kan smittes over en længere periode i blomstringsfasen. Derfor er det endnu mere vigtigt, at timingen af svampesprøjtningerne er på plads, og at rapsen bliver beskyttet før denne eksplosion af svampesporer sker.

Hvad lærte vi i 2016

Infektion af rapsen kan forekomme, når temperaturen er over 10 grader, hvilket siger noget om, hvor fleksibel knoldbægersvampen er i sin overlevelse, og at vi kan opleve angreb, selvom vi har et køligt forår/sommer. 

I 2016 oplevede vi høje angreb af knoldbægersvamp. Afhængig af egnen, stod rapsen i fuldblomst omkring den 5.-10. maj. Lige inden den 10. maj nåede jordtemperaturen 10 grader, hvor knoldbægersvampen spirer frem fra jorden. Fra den 14. til 25. maj kom der regn over Danmark, og midt i denne periode steg luftfugtigheden fra 80 % til 95 %. På det tidspunkt må vi formode, at frigivelsen af svampesporerne var i gang. Hvis rapsen ikke var svampesprøjtet på det tidspunkt, fik svampesporene en lille uges tid til at sprede sig, inden det blev tørvejr og der igen kunne køres i marken, ultimo maj.

Erfaringen viste, at den bedste beskyttelse mod knoldbægersvamp var at svampesprøjte inden regnen den 14. maj. Når først sporene har inficeret rapsstænglen, er der ingen bekæmpelse, som virker, og resultatet blev et år med meget lave høstudbytter og i områder meget kraftig angreb af knoldbægersvamp.

Fokus på vejr og timing af sprøjtning

Timingen af svampesprøjtningen er en afgørende faktor for optimal effekt af svampemidlernes virkning. Desværre er der ikke udviklet nye varslingsmetoder, der kan guide til, hvornår der skal foretages en svampesprøjtning. Har du adgang til en klimastation eller anden lokal vejrudsigt, er det en god ide at holde øje med, hvordan vejret udvikler sig. Når rapsen begynder sin blomstring, skal vejret følges nøje med særlig fokus på regn, og om luftfugtigheden forventes at stige. Viser vejrprognosen, at luftfugtigheden kommer over 80 % for en periode, er det indikation for, at en svampebehandling bør udføres for at beskytte rapsen, inden svampesporene frigives og afsættes på rapsen.

Propulse – nyt effektivt svampemiddel

Propulse har i forsøgene i 2016 og 2017 vist særdeles gode effekter på knoldbægersvamp. Propulse er formuleret med det nyeste SDHI og den stærkeste triazol, så produktet er meget effektivt mod både knoldbæger-/skulpesvampe og gråskimmel – og alle svampesygdomme, som kan reducere udbyttet i raps betragteligt.

Propulse bør anvendes fra de første kronblade falder af til fuld blomst (stadie 65).
Propulse kan indgå i en forårsstrategi med Folicur Xpert.  Folicur Xpert anvendes i rapsen, hvis lysbladplet konstateres i det tidlige forår (april måned). Anvendes Folicur Xpert tidligt opnås samtidig en vækstreduktion som en sideeffekt.