Kom et skridt foran: Følg tre principper uden kemi mod græsukrudt

Af Frederik V. Larsen, planteavlskonsulent, Agrovi

Græsukrudt er et stadigt stigende problem i danske sædskifter. Udfordringen kræver disciplin og konstant forebyggelse, hvis regelmæssig dyrkning af vinterkorn skal opretholdes.

Særligt fokus indenfor biosikkerhed, sædskifte og afgrødekonkurrence er nødvendigt.

Blandt andet støttet af Miljøstyrelsen sætter Agrovi her nærmere fokus på IPM-strategier for græsukrudtsbekæmpelse. 

Tre græsukrudtsarter udfordrer

Græsukrudt er et stadigt stigende problem i danske kornsædskifter.

Specielt drejer det sig om agerrævehale, væselhale og rajgræs (underarterne almindelig og særligt italiensk rajgræs). Alle tre græsukrudtsarter medfører store udbyttetab samt en absolut risiko for at forhindre rentabel vinterkornsdyrkning.

Udfordringen skal derfor tages særdeles alvorligt, hvis der fortsat er et ønske om regelmæssig vinterhvede-dyrkning på bedriften. Udfordringen er reel for alle typer landbrug, uanset om der pløjes, harves eller sås direkte.

Vi hører desværre ofte, at pløjning bruges som undskyldning for ikke at interessere sig for græsukrudt. Det er en farlig holdning, når vi i særlig stor grad oplever stigende problemer med græsukrudt netop ved pløjning kombineret med ensidig vinterhvededyrkning. 

Stadig færre græsukrudtsmidler er tilgængelige på det danske og europæiske marked, både på grund af miljølovgivningen, og specielt også på grund af den stigende udbredelse af resistens overfor de grundlæggende virkemåder i de få tilgængelige græsukrudtsmidler.

Særligt er ALS og fob/dim resistens samt metabolisk-resistens (større inaktivering af aktivstoffet) aktuelt indenfor agerrævehale og italiensk rajgræs.

Forebyggende tiltag er nødvendige for at opnå tilstrækkelig kontrol med græsukrudtet, samtidig med at den politiske målsætning om en reduktion af pesticidforbruget kan imødekommes.  

Grundlaget for en effektiv bekæmpelse af græsukrudt kan kategoriseres i tre hovedtemaer i prioriteret rækkefølge:

• Biosikkerhed
• Sædskift
• Afgrødekonkurrence

Alle tre hovedtemaer indgår i en robust IPM-strategi, hvor forbruget af pesticider samtidigt reduceres.

Ingen virkemidler til bekæmpelse af græsukrudt er desværre tilstrækkelige til at de kan stå alene i kampen imod græsukrudtet. Den stærke løsning og effektive forebyggelse opnås ved kombinationer af mange forskellige virkemidler.     

Biosikkerhed: Stop spredning på ejendom

Efter nu snart to år med Covid19 har vi alle efterhånden lært betydningen af biosikkerhed.

Hvis man er svineproducent, er man selvfølgelig bekendt med SPF-systemet. Det samme gælder på mange måder for markbruget i forhold til problematisk græsukrudt.

Vi skal således forhindre, at vi slæber ukrudtet ind i marken. Hvis uheldet er ude, skal vi dernæst forhindre, at det spredes yderligere rundt i marken og på ejendommen.

Ukrudtet ankommer fx til marken med mejetærskeren, halmballepresseren eller i jorden på markredskaber. Oftest kan man se ukrudtet sprede sig fra forageren, hvor skærebordet påmonteres, eller i hjørner hvor naboens mejetærsker uheldigvis har bakket ind over skæl.

Tilsvarende er halmballepresseren også et særdeles dyrt bekendtskab, hvis der medfølger italiensk rajgræs eller agerrævehale.

Eneste vej frem er rengøring, rengøring og atter rengøring.

Udfør altid markarbejde i problemukrudtsmarkerne til sidst, således at der startes i de reneste marker og sluttes i de mest beskidte - præcis ligesom rutinen for staldbesøg på tværs af sundhedsstatus.

Hvis ikke dette er logistisk muligt, er en grundig gennemgribende indvendig og udvendig rengøring af høstmaskiner og markredskaber desværre nødvendig.   '

Græsukrudtsfrø, særligt agerrævehale, spredes også via jord i pakkeren og på andre markredskaber. Vask derfor grundigt markredskaberne, hvis der skiftes fra en beskidt mark til en ren mark.

Arbejdsdiciplin i marken er også vigtig. Påbegynd altid arbejdet samme sted i marken, og notér om nødvendigt hvor arbejdet påbegyndes. Således kan håndlugning og andre tiltag målrettes til højrisiko-områderne.

Ved frontmontering af gammel kornblæser kan indvendig rengøring af tærskeværket gøres nemt og hurtigt. Desto større blæser, desto bedre.

Sædskifte: Aldrig samme enårige afgrøde to år i træk

Der er normalt mange fordele ved et fornuftigt sædskifte. I forhold til græsukrudt er fordelen specielt, at der opnås en effektiv variation og timing af tiltag målrettet græsukrudtsbekæmpelse.

Hvis der er noget som i særdeleshed fremmer specifikke ukrudtsarter, så er det regelmæssighed og rutine.

Det er derfor et effektivt værn imod ukrudtet, at så- og høsttidspunkterne varierer og er uforudsigeligt for ukrudtet. Således bliver ukrudtets frøsætning og –spredning uhensigtsmæssig (for ukrudtet) i forhold til de andre arbejdsgange i marken. Derfor aldrig samme en-årige afgrøde to år i træk. 

I forhold til rajgræs og agerrævehale er vårafgrøder og sen såning af vintersæd derfor fornuftige tiltag, eftersom det er modsætningen til tidlig såning af vintersæd.

Yderligere giver et varieret udvalg af afgrøder mulighed for forskellige bekæmpelsesmetoder, både med mekanisk og kemisk bekæmpelse, udført på forskellige tidspunkter.

Ligeledes er forskellige pløjedybder eller en kvalitets-pløjning i ellers no-till sædskifter med til at skabe uforudsigelighed og dermed ukrudtsbekæmpelse.

Grundlæggende er almindelige pløjefri-systemer med regelmæssig harvning uhensigtmæssig med hensyn til græsukrudtsbekæmpelse, fordi der ikke opnås de ukrudtsbekæmpende fordele, som ellers er kendetegnet ved pløjede eller no-till systemer.

Direkte såning af vildtager i tæt lag af gamle planterester. Den lille jordforstyrrelse fra såskæret har været nok til at fremprovokere spiring af enårig rapgræs. Bemærk fraværet af græs, hvor der ikke har været arbejdet med jorden.

Afgrødekonkurrence: Såning øst-vest

Det sidste hovedtema, afgrødens konkurrence, kan lyde rimelig simpelt og lige til. Formålet er at etablere en ensartet tæt afgrøde, hvor der ikke lukkes unødvendigt lys ned til eventuelt ukrudt i bunden.

En tynd åben afgrøde giver gode muligheder både for etablering af ukrudtet samt en væsentligt større frøsætning.

Det er for eksempel ikke lige meget, om afgrøden sås i en nord/syd retning eller øst/vest retning afhængig af hvad der er praktisk realistisk i den enkelte mark.

Ved øst/vest såretning er lyset til rækkemellemrummet markant reduceret i forhold til nord/syd. F.eks har man i australske forsøg opnået 60 procent mindre frøsætning i italiensk ukrudts-rajgræs ved såning af hvede i øst/vest retning fremfor nord/syd.

Ligeledes bør man overveje at øge udsædsmængden, f.eks. med 20 procent, i marker (eller områder) med problemukrudt, fordi flere planter så konkurrerer stærkere imod ukrudtet.

Gødningsplacering er også aktuelt, hvormed næringsstofferne fordeles til afgrøden fremfor ukrudtet.