Konsulent: Mindre landbrug bør overveje økologi

Ny EU-reform af landbrugsstøtten gør økologi mere attraktivt på mindre ejendomme med meget græs.

Ejendomme med græsmarker mister med EU’s landbrugsreform nogle støttemuligheder, og derfor bør de overveje at lægge om til økologi.

Det mener planteavlskonsulent Camilla Beck Nielsen, Agrovi.

»Mindre landbrug med meget græs, vil mærke en forholdsmæssig stor nedgang i deres støttebeløb og bør overveje en omlægning til økologi. Oftest er arealerne i forvejen drevet ekstensivt og uden brug af pesticider og gødning,« siger hun.

En basis græsmark får 1.900 kr. pr. hektar i støtte, men som økolog kan man komme helt op på 3.250 – 3.750 kr. pr. hektar uden at skulle påvise en »særlig naturværdi«.

Samtidig får man mulighed for at pløje jorden, så nyt græs, bruge gødning og hæve udbytterne.

Baggrunden er, at de 1-årige tilskudsordninger bortfalder med den nye landbrugsreform. For eksempel vil støtte til Ekstensivt Landbrug svarende til 820 kr. pr. hektar bortfalde. Desuden bliver det sværere at få nye tilskud til pleje af græs- og naturarealer, fordi det nu kræver at NaturErhvervstyrelsen har vurderet, at de pågældende arealer har en »særlig naturværdi.«

Emneord økologi

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.