Konsulenter får 3200 hektar i benene i jagten på flyvehavre
Den vilde jagt på flyvehavren er sat ind. Lige nu nedlægges den ene hektar efter den anden i forsøget på at komme den genstridige ukrudtsart til livs. Landbrugsstyrelsen har skærpet kravet om tilsyn. Landmændene har taget deres tørn - nu er det konsulenternes tur.

Solcreme og vand. Tjek. Opladet mobiltelefon og høretelefoner. Tjek. Rødt tape i baglommen. Tjek.

Planteavlskonsulenterne hos Djursland Landboforening er startet med at syne korn i jagten på flyvehavren. De ved allerede nu, at de sammenlagt får knap 3200 hektar i benene, inden den sidste mark er synet.

Flyvehavren er stadig et stigende problem på de danske marker, og Landbrugsstyrelsen har i år skærpet tilsynet med gentagende kontroller, hvis den ubudne gæst bliver opdaget af borgere og andre instanser. Flyvehavre er en ukrudtsart, som spreder sig let og kan betyde store tab af indtægter for landbruget på grund af udbyttetab og lavere afregningspris. Faktisk blev det i 1956 vedtaget ved lov, at vi alle har pligt til at bekæmpe flyvehavren.

Øje for ukrudt

Klokken er kun lige passeret middag. Det er planteavlskonsulent i Djursland Landboforening, Christina H. Siegumfeldts, andet kontrolbesøg i dag. Hun har været afsted siden klokken 5 i morges for at nå dagens vandring, inden den værste varme sætter ind. Her på en mark nær Hornslet skal der kun lige kigges 10 hektar igennem.

På disse arealer står arten triticale, som er en blanding mellem rug og hvede. Det høstede skal bruges til fremavl, altså sælges til andre, som ønsker at så denne art, og derfor er det så pokkers vigtigt, at såsæden ikke er forurenet med ukrudt.

Christina har sit helt eget system. Hun starter med at tage kanten rundt, og derefter arbejder hun sig igennem marken. Bid for bid. Det er ren rutine, og det er ubegribeligt for det utrænede øje, hvor alt bare ser skønt og grønt ud i den blændende sol, at hun kan spotte en mulig farisæer.

”Det er jo en træningssag. Jeg har synet korn for landboforeningen i to år, men altså, jeg har 15 års erfaring i at luge hjemme på gården”, lyder det fra Christina, som fortæller, at selvom hun på de fleste synsdage kommer op over 30.000 skridt, så ligger der for landmanden mange timers lugen inden kontrolbesøget.
”Hvis jeg er rigtig heldig, kan jeg lige nå at bruge den første uge af ferien på at luge derhjemme, inden vi får kontrolbesøg. Det er jo godt at have noget at bruge tiden på, så man ikke ligger på den lade”, lyder det grinende fra konsulenten.

Et stykke med tape?

Konsulenten traver afsted i vældig fart, mens hun forklarer, at der i år også skal være et øget fokus på sygdomme i kornet og store forekomster af rajgræs, som også er en temmelig uønsket græsart.
Denne dag har den røde tape, som Christina finder frem ved forekomsten af flyvehavre, endnu ikke været oppe af lommen. Noget tyder på, at den slet ikke kommer det.

”Jeg sætter jo manuelt rødt tape omkring flyvehavren og plotter den ind i FarmTracking, hvis jeg ser den. På den måde kan landmanden selv finde den, men det ser godt ud herude. Der er intet at komme efter”, lyder det fra Christina, som kun et par enkelte gange har stoppet op for at kaste et ekstra blik på et strå.
Marken er blevet godkendt, og Christina kører hjem. De næste to dage gælder det 300 hektar på Norddjurs.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.