Konsulenter: Overvintring ser fin ud i Vestjylland - skidt på dele af Sjælland

Hvordan er status for vintersæden? Mark Plus har talt med to planterådgivere, en fra Sjælland og en fra Vestjylland.

Efteråret 2017 medførte en dårlig - eller slet ingen - afgrødeetablering for planteavlere over hele landet.

Og hvad er så status for den danske vintersæd, som trods alt kom i jorden og har stået vinteren over?

Mark Plus har Stillet spørgsmålet til to planterådgivere, én fra Sjælland og én fra Vestjylland.

Vestjylland: Det meste står til at overleve 

Finn Poulsen, planterådgiver for Sagro i Esbjerg, har været på markbesøg rundt i Sydvestjylland. Han ser positivt på vintersæden i området:

”Generelt set står det meste til overlevelse, ” forklarer han, og fortsætter:

”Vintersæden står for det meste på de høje arealer, så det, der nåede at blive sået, står generelt godt. Det er endnu svært at kende omfanget af sygdomme," vurderer han, og fortsætter:

"Det er ingen overraskelse, at afgrøder er druknet på flere lavliggende arealer. Men det er højst sandsynligt allerede sket i efteråret. Et vådt efterår og en hård vinter har resulteret i små planter, men de ser fine ud. 

Man skal se på det generelle billede. Det kan se forfærdeligt ud, men lige pludselig kommer planterne i gang," siger han.   

To gange barfrost på Sjælland

Situationen er en anden på dele af Sjælland, hvor der nu i to omgange har været barfrost.

Gitte Rasmussen, planteavlskonsulent for VKST i Sorø, er bekymret for store dele af vintersæden i disse områder.

De sidste dage med barfrost og meget kraftig vind kan, ifølge Gitte Rasmussen, være prikken over i’et for afgrøderne, som har haft hårde vilkår lige fra etableringen:

”Som vejret er nu, frygter jeg, at der sker en alvorlig udtørring. På de centrale områder, hvor der ikke har været sne, er hvedemarkerne kommet til at se rigtig kedelige ud,” påpeger Gitte Rasmussen.

Skal vintersæden stå eller forgå?

Både Finn Poulsen og Gitte Rasmussen forklarer, at vejret i løbet af den næste uges tid vil bestemme vintersædens skæbne og landmændenes arbejdsgang.

”Der skal meget snart træffes en beslutning om, hvorvidt vintersæden skal leve videre eller ej – og så skal der laves en gødningsstrategi,” siger Finn Poulsen og fortsætter:

”Vi skal ud af nattefrosten inden da, men alt tyder på, at planen godt kan lægges i løbet af næste uge (uge 12 red.).”

Gitte Rasmussen vurderer, at det endnu er for tidligt at bedømme, hvorvidt vintersæden skal stå eller forgå.

”Lige nu skal vi koncentrere os om at få etableret vårsæden, og først derefter skal vi tage stilling til vintersæden,” forklarer hun.

Hun tilføjer, at det er vigtigt at gødske ved væksstart, hvis vintersæden skal overleve.

"Men tildel ikke mere kvælstof, end der kan dyrkes vårsæd, hvis vintersæden ikke klarer sig," anbefaler hun.

Finn Poulsen fortæller, at der ikke er blevet sprøjtet særligt meget mod ukrudt i efteråret, og det skal planteavleren tage højde for i sin sprøjteplan.

”Selvom mange marker ikke er blevet sprøjtet, så er ukrudtsmængden ikke voldsom. Ukrudtet har jo også været presset på grund af dårligt vejr -  en middelindsats er nok,” vurderer Finn Poulsen.

Nyt ukrudtsmiddel

Finn Poulsen har været spændt på virkningen af ukrudtsmidlet Belkar, som blev frigivet sidste år.

Belkar, som anvendes efter raps og ukrudt er fremspiret om efteråret, har de fleste planteavlere tilført i en splitbehandling ad to omgange med 0,25 liter pr. hektar.

Det var ikke alle landmænd, som nåede anden behandling på grund af regnvejr, men Finn Poulsen forklarer, at der på de fleste marker alligevel ses et reduceret antal kamiller, som også er mindre end normalt.

Grønne krav

Store arealer mangler at blive sået landet over, og de fleste landmænd står derfor i en udfordrende situation med markplanlægningen.

Det grønne krav om at dyrke mindst tre forskellige afgrøder udfordrer landmænd, hvis vintersæden ikke overlever.

”Det kan være bøvlet at finde på tre afgrøder for dem, der ikke har fået vintersæden hjem,” siger Finn Poulsen.

Gitte Rasmussen er alvorligt bekymret især fordi, der er problemer med afgrødefordelingen i forvejen.

”Det kan være meget vanskeligt at skaffe udsæd af havre eller vårhvede," påpeger Gitte Rasmussen og fortsætter:

”Disse afgrøder er desuden  mindre attraktive, fordi de ligger økonomisk dårligere end maltbyg”.

Lad traktoren stå – tag gummistøvlerne på

Både Gitte Rasmussen og Finn Poulsen er enige om, at det er vigtigt at vurdere markerne enkeltvis.

Det bedste man som landmand kan gøre lige nu er, ifølge Finn Poulsen, at tage gummistøvlerne på og gå en tur i marken for at vurdere, hvordan vintersæden har det.

"Du mærker bedst med gummistøvler, om det hele er i orden. Hvor fugtigt er det? Er jorden tjenlig til at køre på?  Kom ud af traktoren og se hvad du laver – det giver et meget bedre indtryk”, anbefaler Finn Poulsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.