Krav om 45 procent efterafgrøder er næsten umuligt for os i Nordjylland

»Et efterafgrødekrav på 45 procent i 2021. Jeg kan ikke se, hvordan det skal kunne lykkes. Det bliver voldsomt op ad bakke og kommer til at koste økonomisk«.

Sådan lyder det fra Kasper Pølund fra Brønderslev, da han præsenteres for det sandsynlige niveau for efterafgrødekrav på sin bedrift i 2021.

Tidlig såning vanskelig

I 2019 lyder Kasper Pølunds samlede efterafgrødekrav på ca. 18 pct. Det klarer han fortrinsvis ved at så efterafgrøder.

Han har overvejet alternativerne, som er tidlig såning af vintersæd, nedsat N-kvote, mellemafgrøder, energiafgrøder og braklægning. Men, at så vintersæd senest 7. september er en stor joker på grund af den normalt sene høst i Nordjylland. Han har også tænkt på at dyrke frøgræs, som så vil reducere efterafgrødekravet. Men han har ikke et plantørringsanlæg, så det kan ikke lade sig gøre på nuværende tidspunkt.

Måske nedsat N-kvote

Fra planteavlskonsulenten har Kasper Pølund allerede hørt, at hans efterafgrødeareal skal øges med ca. 16 pct. i 2020. Han forudser, at han må vælge at reducere sin kvælstofkvote for at leve op til kravene.

»45 pct. i 2021 vil gøre voldsomt ondt, for det er jo næsten halvdelen af mit areal. Der er ikke noget, der er umuligt, men det er tæt på. Det koster mig ca. et ton pr. ha, når jeg skal dyrke vårsæd frem for vintersæd. Vi skal nok nå de 35 pct. i 2020, men 10 pct. mere i 2021 bliver op ad bakke. Jeg har svært ved at se, hvordan jeg skal overholde det. Jeg håber, at politikerne finder på noget anden inden da«, siger han.

Svært at nå til tiden

Kasper Pølund kan i princippet rigtig godt lide efterafgrøder. Han ser dem som en gevinst, når han får dem sået tidligt og de udvikler sig til store planter, der samler kvælstof op og giver jorden en god struktur.

Men der er mange år mellem frodige efterafgrøder på markerne ved Jerslev. Høsten falder oftest sent i Vendsyssel, og det gør det til en meget stor udfordring at etablere efterafgrøderne senest 20. august, som reglerne foreskriver.

»I 9 ud af 10 år har vi problemer med at etablere efterafgrøder til tiden. De fleste år kommer efterafgrøderne bare lige op og står som 5-10 cm høje planter. Og så tænker jeg ikke, de gør så meget gavn«, siger han. Og synes efterhånden, at 20. august er ved at være vigtigere end konens fødselsdag.

»Hvis du ikke har sået dine efterafgrøder der, begynder de at trække i hektar-tilskuddet«.

Kålbrok stopper olieræddike som efterafgrøde

Kasper Pølund har gennem mange år sået olieræddike som efterafgrøde. Men for tre år siden fik han alvorlige angreb af kålbrok i rapsmarkerne, så han måtte opgive den korsblomstrede efterafgrøde, der kan opformere kålbrok. Nu sår han en blanding af rug og vårbyg.

»Jeg tænker, det ville være bedre at bruge tiden på at så vintersæd tidligt, som så kunne optage noget kvælstof. Jeg sår i forvejen rug og vårbyg som efterafgrøde. Hvorfor ikke bare lade rugen stå til høst, i stedet for at mulde rug-efterafgrøden ned efter to måneder og derpå så vårsæd året efter«, spørger han.

Præcisionsjordbrug

Kasper Pølund sætter sin lid til, at der snart kommer flere alternativer til efterafgrøder.

»Jeg håber på, vi får mulighed for flere alternativer. Det kunne være rigtig glædeligt at få præcisionsjordbrug med på listen. Jeg bruger flydende gødning og kører med sektionsafblænding, så jeg undgår overlap. Jeg kunne også gå endnu mere ind i præcisionsjordbrug, for jeg har investeret i udstyret. Det, synes jeg, er en meget smartere løsning. Hvis jeg kunne få reduceret efterafgrødekravet med 10 pct. af det areal, hvor jeg kører præcisionsjordbrug, ville jeg komme langt.

Se video med Kasper Pølund på www.seges.tv/planter