Kritiske forskere ikke med til Kjer-møde - er til eksamen

Ingen af de tre forskere bag et kritisk høringssvar til landbrugspakken deltager på møde med miljøministeren.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) diskuterer på et møde fredag middag beregningerne bag den omstridte landbrugspakke med særligt inviterede forskere.

Ingen af de tre forskere fra Biologisk Universitet på Københavns Universitet, som har udarbejdet et kritisk høringssvar til regeringens landbrugspakke, deltager dog i fredagens møde med ministeren. De afholder alle eksamen og er dermed forhindret i at deltage.

Forskergruppen kritiserer ministeren for, at landbrugspakken er en belastning for miljøet frem mod 2021, hvor beregningerne gælder.

Et af de helt store kritikpunkter mod regeringens beregninger er, at den har valgt at medregne tal fra 2013, 2014 og 2015 i vurderingen af kvælstofudledningen for 2016.

Ifølge kritikken er der tale om talgymnastik fra ministeriets side. Dermed kommer landbrugspakken til at se mere miljøvenlig ud, end den i virkeligheden er, lyder det.

Eva Kjer Hansen har blankt afvist kritikken.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.