Kursen er sat mod klimavenlig gødning - det kan blive en sællert

Ugen På Spidsen: Det ambitiøse mål om at reducere drivhusgasudledningen fra kvælstofholdig gødning med 70 pct. i 2030, er nok ikke helt urealistisk. Endnu er der dog intet konkret på bordet om hvordan, skriver ugens klummeskribent på Mark.

En reduktion af klimabelastningen fra gødning med 70 procent lyder ikke af så lidt.

Især når man tænker på, at to tredjedele af klimaaftrykket fra planteproduktionen kommer fra produktion og brug af gødning.

Men det er ikke desto mindre det, som et spritnyt netværk, der blev offentliggjort i starten af ugen, har som erklæret mål.

Tilmed skal målet om at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent nåes allerede i 2030 - hvilket der jo egentlig ikke er længe til. I 2050 er netværkets mål en reduktion på 100 procent.

Det meget brede netværk "Zero Emission Fertilizer Network" består udover Seges og Aarhus og Københavns Universitet, af videns- og forskningsinstitutioner, brancheorganisationer, grønne NGO’er, den samlede gødningsbranche og andre virksomheder inden for landbrug, fødevarer og energisektoren.

Innovative firmaer om bord

Endnu er der dog intet konkret kommet på bordet om, hvordan klimabelastningen skal sænkes så hurtigt.

Heldigvis har netværket nogle meget innovative firmaer om bord.

Jeg fæstner mig bl.a. ved Skovgaard Invest og Stiesdal, som begge blev præsenteret på Plantekongressen i januar. Og som arbejder med helt nyskabende og meget spændende teknologier.

Skovgaard Invest vil lave grøn ammoniak ud fra sol- og vindenergi, og vil opføre et fabriksanlæg ved Lemvig, der er klar til produktion midt i 2023.

Stiesdal vil reducere mængden af CO2 ved at omdanne råmateriale som for eksempel halm og gylle, til biokul, gas og på sigt grønne brændstoffer til fly og skibe. I den iltrie forbrænding bliver halvdelen af kulstoffet til gas og halvdelen til biochar. Og sidstnævnte kan udbringes på markerne og langtidslagre kulstof i jorden i mange, mange år.

Stiesdal har i den forløbne uge fået meget stor positiv opmærksomhed - både fra en kronprins og flere minstre, som var ude og indvie deres SkyClean pyrolyse-anlæg ved Skive i mandags.

Begge er meget spændende virksomheder som allerede er gået i produktion - eller gør det rimelig snart. Og der er sikkert flere nye, innovative virksomheder på vej. Med det in mente tænker jeg, at det nye netværks ambitiøse mål nok ikke er helt urealistiske.

Konkurrenceparameter

Jeg hæfter mig også ved er, at netværket også vil arbejde på at kunne dokumentere klimaaftrykket fra gødning - så man kan beregne klimaftryk for hvert enkelt fødevareprodukt.

Det er en god nyhed, for dokumentation er nemlig uhyre vigtig, hvis man som landmand skal kunne sælge klimacertifikater baseret på en mere klimavenlig produktion på bedriften.

Tilmed kan en dokumentation måske også blive en effektiv konkurrenceparameter for danske fødevareprodukter.

Man kan jo håbe, at produkter med lav klimabelastning kan give merpriser - også til landmanden.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online.

I den ugentlige klumme på Mark, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt. 

Faktaboks

Netværksdeltagere består af:

  • SEGES Innovation
  • Aarhus Universitet
  • Københavns Universitet
  • Yara
  • Flex fertilizer System
  • Dangødning
  • BASF
  • Corteva
  • Syngenta
  • DLG
  • DLA
  • Vestjysk Andel
  • DLF
  • KMC
  • Nordic Sugar
  • Arla
  • Danish Crown
  • Valsemøllen
  • Stiesdal
  • Aquagreen
  • Skovgaard Invest
  • BioCover
  • Vestas
  • Innovationscenter for Økologisk Landbrug
  • EGATEC
  • Food & Bio Cluster Denmark
  • L&F
  • Bæredygtigt Landbrug
  • Concito

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.