Kvælstof-fikserende efterafgrøder er langtfra lønsomt for alle

Med skyhøje priser på handelsgødning skulle man tro, at det er en god forretning at etablere efterafgrødeblandinger, som indeholder kvælstof-fikserende arter.

Forsøg fra Seges viser dog, at det langt fra er tilfældet under alle forhold.

Faktisk anbefaler Seges kun at etablere efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, der hvor der forventes en lav kvælstofforsyning fra jorden.

Det vil sige primært på sandjord og på planteavlsbedrifter.

Samtidig konkluderer Seges, at det kun er økonomisk rentabelt at iblande kvælstof-fikserende arter i efterafgrødeblandingerne, hvis omkostningen til handelsgødning er høj.

Stor forskel på eftervirkning

Forsøgene fra Seges viser, at der er meget stor forskel på, hvor stor gødningsvirkning der er af forskellige kvælstoffikserende arter.

Enkelte steder kan frivillige efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter give eftervirkninger på over 80 kg N pr. hektar. Andre steder er eftervirkningen kun 5-10 kg N pr. hektar.

Med en kvælstofpris på 18 kroner pr. kilo N vil det svare til en eftervirkning på henholdsvis 1.440 samt 90-180 kroner pr. hektar.

Med andre ord kan man på nogle marker forsvare at bruge 1.440 korner pr. hektar på udsæd og etablering af efterafgrøderne, mens man på andre marker kun må bruge 90-180 kroner pr. hektar, for at regnestykket skal bonne positivt ud.

Bedst på udpint jord

Selvom kvælstoffikserende afgrøder er i stand til at optage kvælstof fra luften, så vil de til enhver tid optage kvælstof fra jorden, hvis der er let tilgængelig kvælstof til rådighed i jorden.

Det skyldes, at det energimæssigt er ’billigere’ for de kvælstof-fikserende planter at optage kvælstof fra jorden end fra luften. Det er altså først, når mængden af kvælstof i jorden er knap, at de kvælstof-fikserende planter for alvor begynder at optage kvælstof fra luften.

Det er forklaringen på, at det ikke er rentabelt, at etablere kvælstof-fikserende efterafgrøder på jord, hvor der er en god forsyning med kvælstof i efteråret. På sådanne marker er der basis for kraftige efterafgrøder.

På marker hvor efterafgrøden vokser fint, men løber tør for kvælstof senere på efteråret, har Seges opstillet en tommelfingerregel, der siger, at det kan betale sig at iblande kvælstof-fikserende efterafgrøder, hvis prisen på kvælstof i handelsgødning er 23 kroner pr. kilo. kvælstof.

På marker, hvor efterafgrøden hurtigt løber tør for kvælstof, vil det til gengæld kunne betale sig at etablere kvælstof-fikserende efterafgrøder, hvis prisen på kvælstof i handelsgødning er 12 kroner pr. kilo. kvælstof. 

Læs mere på www.landbrugsinfo.dk

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online.