Kvælstof skal bruges som værn mod ukrudt i frøgræs

Blog fra planteavlsbedriften. Det første vårbyg er sået, og alt vintersæd og frøgræs er gødsket første gang. Det der optager Niels Mikkelsen mest lige nu, er dog, at han også i fremtiden skal kunne holde sine marker fri for problematisk græsukrudt – og at de økologiske afgrøder får tilstrækkeligt kvælstof. Det mener han, er adgangsbilletten til at dyrke frøgræs, specialafgrøder og økologiske afgrøder i fremtiden.

 "Vi såede de første 20 hektar vårbyg i weekenden. Jeg regner med at så alt den konventionelle vårsæd, inden jeg går i gang med at så de økologiske afgrøder”, siger Niels Mikkelsen.

Han tilføjer, at eneste undtagelse kan blive den økologiske vårhvede, som nyder godt at blive sået tidligt.

Men såbeddet skal være tilstrækkelig lunt til at sikre en hurtig fremspiring, så øko-hveden kommer hurtigt fra land og kan yde god konkurrere mod ukrudtet.


Kvalitet frem for kvantitet

Niels Mikkelsen ligger ikke skjul på, at frøgræs og specialafgrøder har første prioritet i markplanen. De er ganske vist mere risikable end traditionelle salgsafgrøder. Men lykkes de, giver det mulighed for en høj indtjening.

”Jeg er meget opmærksom på, at man skal være helt fremme i skoene, hvis man vil gøre sig fortjent til at dyrke græsfrø og specialafgrøder i fremtiden. Det kræver, at man kan levere en afgrøde af god kvalitet”, siger Niels Mikkelsen. 

Han tilføjer, at kvalitet er vigtigere end kvantitet.

Derfor skal markerne være fri for væselhale og andre problematiske ukrudtsarter, som det er vanskeligt at rense fra. 

Det har fået ham til at ændre i sædskiftet, og investere i mere kapacitet i form af en ekstra traktor og en nyere plov.

”Vi byttede en Case IH fra 1989 med to 10 år gamle Massey Ferguson. Det skal give os mere fleksibilitet og øge pløjekapaciteten, så vi har styr på ukrudtet”, siger Niels Mikkelsen.


Ændret sædskifte

Niels Mikkelsen har ligesom mange andre måttet acceptere en nedgang i arealet med frøgræs og specialafgrøder. 

Det har resulteret i, at arealet med hestebønner er øget, da det i den konventionelle planteavl giver mulighed for at bekæmpe græsukrudt med ukrudtsmidler, der har en anden virkemekanisme, end de midler som bruges i kornafgrøderne. 

Derudover har han taget hul på dyrkning af økologiske sukkerroer, ligesom han dyrker rødkløver for en kollega.

 
Øko-frøavl kræver tilstrækkelig kvælstof

Udover udfordringen med græsukrudt, så har Niels Mikkelsen meget fokus på, at det økologiske frøgræs og de økologiske specialafgrøder får tilstrækkeligt kvælstof. 

”I de økologiske afgrøder har vi en kæmpe udfordring i at sikre, at afgrøderne får nok kvælstof. Det er en forudsætning for at avle den ønskede kvalitet – og en forudsætning for at afgrøderne kan konkurrere mod ukrudtet”, siger Niels Mikkelsen. 

Han gør derfor alt, hvad han kan for at tilføre så meget kvælstof til det økologiske sædskifte – og især specialafgrøderne – som overhovedet muligt.

Faktaboks

  • Niels Hauge Mikkelsen
  • 35 år, uddannet maskinmester, blogger til Mark Plus.
  • Ejer af Kohavegaard ved Ejby på Fyn.
  • 516 hektar, heraf er 136 hektar økologisk drevet, 140 hektar ejet.
  • Primært JB 6-7, men meget varierende jordtyper.
  • En mand ansat plus en elev fra 1. juli og resten af 2021.
  • Konventionel markplan høst 2021: Vinterhvede 160 ha (60 ha fremavl), vårbyg 65 ha (malt og foder), rødsvingel 32 ha, rødbedefrø 8 ha, vinterraps 40 ha, hestebønner 30 ha, spinat 14 ha og brak og mvj-ordning. 
  • Økologisk markplan høst 2021: Vårhvede til fremavl 30 ha, vinterhvede til fremavl 13 ha, hestebønne 10 ha, sukkerroer 12 ha, strandsvingel 22 ha, karsefrø 10 ha, rødkløver 11 ha og brak og mvj-ordning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.