Kvælstof-udvaskningen er på niveau med år 1900
Ugen på spidsen: På trods af, at produktionen er mangedoblet, så er udledningen af kvælstof fra rodzonen på samme niveau som i år 1900.

Kilde tilføjet nederst i artiklen kl. 14:12

 

Politikerne ønsker sig tilbage til år 1900. De mener nemlig, at vandmiljø-tilstanden dengang var meget bedre, end den er nu.

År 1900 er lang tid siden.

Det var før Morten Korch kom på banen. Det var dengang, der var masser af ålegræs i fjordene. Det var dengang møddingspladsen lå midt i gårdspladsen. Det var dengang man drak øl morgen, middag og aften, fordi drikkevandet var forurenet. Og det var dengang alle vidste, hvad blå børn var.

Dengang var 75 procent af Danmarks areal dyrket. Det er 13 procent mere end i dag.

Til min overraskelse, var kornarealet tilbage i år 1900 stort set lige så stort, som det er i dag. Men der var mere græs. Og der var markant mere sortjordsbrak, hvor man bearbejdede jorden intensivt hen over sommeren, for at få bugt med ukrudt. Det medførte en stor udvaskning af næringsstoffer.

Nu kommer det interessante: Udvaskningen af kvælstof fra rodzonen tilbage i år 1900 var på samme niveau som i dag.

Det var den på trods af, at planteproduktionen og produktionen af kød, æg og mælk er mangedoblet.

Når det gælder mængden af næringsstoffer, som bliver udledt til havet, så var den til gengæld mindre i år 1900, end den er i dag.

Det skyldes først og fremmest, at der dengang var kun var ca. 22 procent af landbrugsarealet, som var rør-drænet - sammenlignet med ca. 50 procent i dag.

Faktisk var vandafstrømningen fra landbrugsarealerne ca. 25 procent  mindre i år 1900, end den er i dag. Det skyldes blandt andet den meget højere andel af græs- og engarealer, ikke-drænede arealer, vådområder og vandløb, som ikke var rettet ud eller rørlagt. Læg dertil, at temperaturen er steget med 1,5 grader siden år 1900, og at vi får mere nedbør, og flere kraftige nedbørshændelser.

Det giver udfordringer.

Udfordringer, som vi helt sikkert kommer til at høre mere om i løbet af valgkampen.

Man kan lige så stille spørge sig selv, hvor relevant det er, at sammenligne nutidens danske landbrug med det landbrug, der blev drevet i år 1900.

Men vil man det, så er man nødt til at anerkende, at det er helt fantastisk, at udvaskningen fra rodzonen i nutidens landbrug ikke er større end den var i fordums tid.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus. 

 

Kilde: Aarhus Universitet.  DCE. rapport No. 241, 2017

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.