Kvalitetskorn er en vigtig del af vores storytelling

Bag et godt brand gemmer sig ofte en god historie.

Historien om Barkholt æg går tilbage til 1982, hvor Nis-Jørn Diederichsen overtog Barkholt efter sin mor. 

Han startede med at forpagtede jorden og solgte æg fra 182 høns, som gik i gamle bygninger. Produktionen af æg blev løbende udvidet og tog for alvor fart i 1988, hvor han sammen med sin kone, Karen, opførte en ny stald med plads til 14.000 skrabehøns.

Siden er det gået slag i slag. Således ejede Nis-Jørn og Karen Diederichsen i 2019 500 hektar og havde en ægproduktion fra 120.000 æglæggende høner samt eget opdræt af 30.000 høner. 

På det tidspunkt meddelte sønnerne Jens og Niels, at de gerne ville slutte sig til Barkholt.

De købte 200 hektar af deres forældre, omlagde jorden til økologi og byggede faciliteter til 36.000 økologiske høns.

Simpelt sædskifte 

Det er Jens Diederichsen, der står for markdriften på Barkholt. Men han får hjælp af sine brødre, far og ansatte i spidsbelastningsperioderne. 

- Efter ti år med et sædskifte baseret på ensidig vinterhvede tog vi i 2010 vinterraps med i sædskiftet. Siden har vi også taget havre med i sædskiftet, fortæller Jens Diederichsen. 

Det har vist sig, at vinterhvede efter havre giver lige så godt som vinterhvede efter raps. Og nok så væsentligt, så kan havre bruges i foderblandingen til hønerne. Det har gjort, at det er lykkedes at få selvforsyningen af korn til hønerne op på 60 procent.

- Det har stor betydning. Både fordi det medvirker til at afdække risiko, når vi ikke skal indkøbe så meget foder - og fordi vi sparer transport til foderstoffirmaet, og dermed slipper for at betale dem for at sende kornet gennem deres mølleri, siger Jens Diederichsen. 

Han tilføjer, at de arbejder på at finde en proteinafgrøde, som de kan dyrke. Det er dog ikke lykkes, da hestebønner ikke egner sig som foder til hønerne.

Læs hele artiklen i september-udgaven af MARK, som udkommer 6. september.