Kviktest af kerner i høst skal sikre skarpere gødningsplan for ny sæson

Et nyt treårigt dansk projekt har som mål at udvikle et analyseværktøj, der fortæller hvilke næringsstoffer en afgrøde mangler, og hvor meget den mangler, til kommende vækstsæson.

Med denne viden kan landmanden lave en skarpere gødningsplan end i dag og dermed optimere sit høstudbytte.

Deltagere i projektet, som har fået navnet Anakorn og løber til sommeren 2025, er Seges Innovation, Foss, Københavns Universitet og Danish Agro. Gudp støtter med godt 7,5 mio. kroner.

Det fortæller Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri i en pressemedelelse.

Jordanalyser ikke præcise nok

En helt afgørende forudsætning for, at landbrugeren får det optimale høstudbytte ud af et markareal er som bekendt, at planterne på marken har adgang til tilstrækkelige mængder af næringsstoffer.

Dette sikres bl.a. med jordanalyser, der bruges til gødningsplaner for næringsstoffer såsom fosfor, kalium, magnesium og kobber.

Men undersøgelser har vist, at jordanalyser ikke altid kan forudsige tilgængeligheden af næringsstoffer i marken med tilstrækkelig præcision, hedder det i pressemeddelelsen.

Markforsøg for vårbyg har eksempelvis vist, at trods jordanalysen sagde god for næringsindholdet, så kunne høstudbyttet øges med 10-15 kg pr. hektar, hvis marken var tilført mere fosfor.

Det skyldes, at jordanalysen ikke altid kan forudsige, hvor stor en del af fosforen, der faktisk er tilgængelig for planterne.

Med omvendt fortegn kan en misvisende jordanalyse føre til for stor tilførsel af næringsstoffer i marken, hvilket både kan resultere i udvaskning af næringsstoffer, klimabelastning og i unødige merudgifter for landbrugeren.

Dét er det grundlæggende problem, som projektet Anakorn vil løse.

Kornet skal spørges efter høst 

Projektleder Torkild Birkmose fra Seges Innovation, fortæller:

- Grundlæggende set vil vi spørge kornet efter høst, om det har haft det godt i vækstsæsonen. Hvis en kornprøve ikke viser tegn på manglende næringsstoffer, må man formode, at alting er godt, og næringsstoftilgængeligheden har været tilstrækkelig i vækstsæsonen.

- Hvis vi derimod kan måle og konstatere, at planten har manglet noget, så er det sandsynligt, at tilgængeligheden af disse næringsstoffer også vil være lav i kommende vækstsæson. Her er det selvfølgelig for sent at gøre noget for den analyserede afgrøde, men det kan bruges som en indikation på, at der skal tages højde for et næringsstof i den næste gødningsplan til den kommende afgrøde, siger han.

Der findes allerede en række metoder til at bestemme, hvorvidt en plante har haft tilstrækkelig adgang til næringsstoffer.

Men metoderne er både langsommelige, besværlige og dyre at benytte, hvorfor de i praksis kun anvendes i ringe udstrækning.

Derfor har projektet Anakorn fokus på at udvikle et billigt og effektivt system for kerneanalyse, der samtidig kan tilkobles eksisterende arbejdsgange.

Hvilke næringsstoffer mangler og hvor meget?

For at Anakorns analyseværktøj skal blive anvendeligt for landbrugeren, er det ikke nok, at det fortæller, hvilke næringsstoffer en plante mangler. Det skal også kunne fortælle, hvor meget planten mangler.

Men det kræver, at man kender grænseværdierne for næringsstoffer i afgrøderne.

Derfor skal Københavns Universitet, som projektpartner, undersøge de kritiske niveauer for næringsstoffer i kontrollerede forsøg. Når de kendes, vil man have et sammenligningsgrundlag til vurdering af kernanalyserne. 

Næste trin i projektet bliver at udvikle en billig og effektiv metode til kerneanalyse. Her deltager projektpartneren Foss.

Om det fortæller Torkild Birkmose:

- Foss arbejder på at udvikle en ny analysemetode til hurtig måling af næringsstoffer uden brug af kemi. Metoden er tiltænkt analyse af foder så den skal tilpasses til kornkerner, men vi ved, at det er en teknologi, der allerede virker. Fordelen ved den nye metode er, at den relativt hurtigt og billigt vil kunne måle næringsindholdet i kornkernerne.

Ekstra fane i CropManager

Når analysemetoden er på plads, skal det opstilles i et såkaldt tolkningssystem – altså et system, der fortolker og formidler resultaterne.

Her vil man i projektet tilkoble sin løsning på et system, som landbrugeren i forvejen bruger og er tryg ved:

- I et allerede eksisterende program, som i forvejen benyttes, skal der ligge en ekstra fane, hvor landmanden eller konsulenten kan tilgå resultaterne af kerneprøven. Denne del af projektet står Seges for at udvikle til sit beslutningsstøttesystem, CropManager, ligesom Danish Agro vil vise resultatet i deres digitale hjælpeværktøj Cropline og sammen med kundens øvrige analyse resultater.

Det sidste led af projektet går på at opstille et effektivt system for indsamling af kornprøverne.

Projektet skal helst ende ud i et værktøj, der ikke pålægger landbrugeren yderligere arbejde, men derimod tilkobles en eksisterende arbejdsgang:

- Hvis der er noget, landmanden ikke har tid til under høsten, så er det at rende rundt og lave alle mulige prøver. Derfor er det helt oplagt at tage udgangspunkt i de kornprøver, der allerede håndteres hos Danish Agro, som så ’blot’ også skal igennem det nyudviklede Foss apparat. Dermed har vi skabt et sammenhængende system” siger Torkild Birkmose.

Anakorn forventer at have et produkt klar til markedet i 2025.