Lær af baltiske planteavlere: Såkapaciteten skal klare smalle vinduer

Et mere ekstremt klima og udfordringer med tilstrækkelig arbejdskraft er drivende for udviklingen af det moderne landbrug i Baltikum. Her er god forberedelse og rettidighed særligt vigtigt, fortæller planteavlskonsulent efter besøg på den anden side af Østersøen.

Af Frederik V. Larsen, planteavlskonsulent, Agrovi

Fuld fart fremad. På mange måder går det stærkt med udviklingen af professionelle landbrugsvirksomheder i Baltikum.

Vi har alle hørt beretninger om hvordan Østeuropa så ud i årene efter sovjetblokkens kollaps. Det er nu 30 år siden og der er sket rigtig meget siden.

Når man kører rundt i for eksempel Litauen, så sker det på næsten nyudrullet asfalt med skinnende nye vejskilte langs kanten. På mange måder en skærende kontrast til de hullede landlige veje vi ellers er hjemmevante med.

Havnene i Klaipeda og Riga sikrer effektiv adgang til verdensmarkedet. 

Hos de større professionelle planteavlsejendomme forefindes moderne effektive kornhåndteringsanlæg, nye traktorer med gps-antenne på tagene og med de seneste redskaber til jordbearbejdning og såning.

Scandagra (DLG/Lantmannen) og BalticAgro (DanishAgro) er solide samhandelspartnere der leverer de fornødne grovvarer til markbruget.  

Direkte sået anden årshvede i snittet halm med Novag såmaskine hos kunde i Litauen. Sået den 29. september. 

Normalen i hvede: 60-80 hkg

Generelt er der mange ligheder imellem landbrug i Baltikum og landbrug herhjemme.

Generelt er der gode udbyttepotentialer, hvor 4,5 ton pr. hektar i vinterraps bestemt er muligt. Vinterhvede er normalt omkring 6-8 ton pr. hektar, men 9 ton pr. hektar er bestemt også muligt.

Der er dog også væsentlige forskelle imellem baltisk og dansk landbrug.

Specielt klimaet er en smule anderledes. Det er mere ekstremt i Baltikum end i Danmark.

Det betyder, at det baltiske fastlandsklima ikke efterlader samme eftergivende fleksibilitet, som vi er heldige at have i Danmark. Hvilket også medfører en betydeligt større risiko for årsvariation imellem afgrødernes udbytte. 

Morgensol i frostvejr over de flade vidder. Bemærk de flotte veje. 

Vigtigt at kende sin besøgstid i marken 

I Baltikum er det umådelig vigtigt at man kender sin besøgstid i marken. Selv få dages udsat såtid kan have stor betydning for, hvor vel afgrøden kommer i gang, førend at vinteren sætter ind.

Læg dertil at vinteren normalt er hård med stærk nattefrost (mere end minus 20 grader), så overvintring og begrænsning af udvintring er en alvorlig problemstilling, som skal håndteres.

I sådanne situationer er det vigtigt med en stor så- og høstkapacitet.

Normalt skal vintersæden kunne sås på 10 dage, og det er vigtigt at komme hurtigt ud af starthullerne i de første dage af september. Vi er i Danmark cirka 14 dage foran Baltikum svarende til såning fra midt september.

Ligeledes skal høsten kunne klares på 14 dage.

Vejret har de senere år også budt på sine udfordringer i Danmark, og vi kan derfor lære noget af at rigeligt med såkapacitet kan være afgørende for dyrkningssikkerheden. 

Første årshvede efter hestebønner. Sået første uge af september. Der anvendes meget høje udsædsmængder for at kompensere for eventuelle mindre udvintringsskader. 

No-till stadig mere populært

Med et mere udfordrende fastlandsklima er det også en god ide at begrænse efterårets investeringer i vintersæden, så der ikke er tabt for mange penge, hvis afgrøden eventuelt udvintrer.

Blandt andet af den årsag er direkte såning (no-till) stadigt mere populært i Litauen, og det er tydeligt selv fra vejene, når man kører rundt i landet.

Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft er generelt en udfordring bredt i Europa og det gælder såmænd også i Baltikum.

Befolkningen flytter i stigende grad til byen og/eller til Vesteuropa efter bedre og højere lønnede jobs.

Det er derfor højt prioriteret for de større professionelle ejendomme at fastholde eksisterende arbejdskraft, samtidigt med at markbruget effektiviseres så færre hænder kan tilså og passe større arealer.

Også i den kontekst er direkte såning særdeles aktuelt. Oftest kan effektiviten løftes fra i gennemsnit 230 hektar pr. medarbejder til mere end 500 hektar pr. medarbejder. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.