LA: Professor glemmer landbrugets betydning i landkommuner

Professor Søren Kjeldsen-Krag tager grueligt fejl, når han siger, landbruget er ubetydeligt, kritiserer Liberal Alliances Ungdom.

Professor Søren Kjeldsen-Krag er helt forkert på den, når han skriver, at landbruget betyder forsvindende lidt for dansk økonomi.

Sådan lyder det i dag i Information i et svar fra Carl Andersen, landbrugsordfører i Liberal Alliances Ungdom, til professor ved Københavns Universitet Søren Kjeldsen-Krag, efter at han i en kronik 15. oktober har udtalt, at landbruget kun har en lille samfundsøkonomisk betydning.

»Professoren tager grueligt fejl. Det er korrekt, at det er få mennesker, der er beskæftiget på vores gårde. Igennem innovation og uddannelse har de danske landmænd formået at øge produktionen og sænke antallet af ansatte. Landbruget skaber dog stadig job og følgeerhverv som ingen anden sektor: 140.000 fuldtidsbeskæftigede og 60.000 deltidsbeskæftigede,« siger Carl Andersen i Information.

Han har regnet sig frem til, at hver tiende ansatte i den private sektor i Danmark er det som følge af landbruget, og det er slet ikke ubetydeligt.

»Der er selvfølgelig en stor spredning i, hvor disse job er. I København mærker 1,3 procent, at vi har et landbrugserhverv. Højest i hovedstadsområdet er Høje-Taastrup med 3,3 procent. Virkeligheden er en anden i landkommunerne: 11,2 procent af de privatansatte i Ringsted og 25,6 procent i Tønder er beskæftiget på grund af landbruget. Disse job kan professoren ikke mene er »ganske ubetydelige«,« pointerer Carl Andersen i Information.

Læs indlægget her. http://www.information.dk/comment/940913

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.