Lad tvivlen komme årets markforsøg til skade - kan de egentlig bruges til noget?

Der ligger hårdt arbejde og mange penge i at afvikle de mange forsøg i planteavlen hvert eneste år.

Dansk landbrug har et unikt og uvildigt forsøgsarbejde, der giver grundlag for rådgivning af høj klasse plus høje udbytter og bedst mulig økonomi i afgrøderne.

I år er der dog mørke skyer over forsøgene. De har ligesom alt andet taget skade af den langvarige tørke og det meget varme vejr i hele maj og et godt stykke ind i juni.

Og selvom det nu ikke længere er så varmt, er der stadig stort vandunderskud i de allerfleste jorder. Der er endnu ikke kommet den bløder, som vi trænger så hårdt til, ret mange steder. Så tørken fortsætter.

En del forsøg er skadet

Der er ikke tvivl om, at en del forsøg er så skadet af det tørre vejr, at de desværre nærmer sig kassation. Spørgsmålet er bare hvor mange?

Spørgsmålet er også, om man alle steder kan »nænne« at kassere en masse forsøg, som man har gået og puslet og plejet i en hel sæson. Det håber jeg, selvom det selvfølgelig er ærgerligt.

Er parcellerne meget uens og tydeligt tørkeskadede, er man sikkert ikke i tvivl om, de skal kasseres. Men hvad med alle de forsøg, som man ud fra en visuel vurdering vil sige ligger lige på grænsen. Og sagtens kan være mere skadede, end man kan se med det blotte øje?

Lad tvivlen komme forsøg til skade

Jeg håber, man vil lade tvivlen komme dem til skade, og lade være med at høste dem i den tro, at man kan redde stumperne.

Er der blot den mindste tvivl om, at tørken spiller ind, bør forsøgene efter min mening kasseres med hård hånd. Hellere lidt for mange end lidt for få.

Gør man ikke det, vil årets forsøgsresultater indgå i statistikken sammen med alle tidligere års forsøg. Bevares - man vil nok tage 2018-tørken in mente de første år, mens den stadig er i frisk erindring. Men efter nogle år er der sket noget nyt og kommet nye boller på suppen, og 2018-resultaterne vil efterhånden indgå på lige fod med alle andre år. Man vil tolke på dem - og måske endda indrette rådgivningen efter dem.

I Danmark har vi heldigvis tradition for at vægte forsøgsresultaterne meget højt. Derfor er det også vigtigt, at de er 100 pct. korrekte, så man ikke drager forkerte konklusioner.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark og Mark Plus.