Landboforening om planteværn: Bevidste overtrædelser er ekstremt sjældne

Bevidste overtrædelser af lovgivningen om opbevaring og brug af pesticider er ekstremt sjældne. Det siger chefkonsulent Rasmus Lundegaard fra Kolding Herreds Landbrugsforening.

Udtalelsen kommer efter, at NaturErhvervsstyrelsen, ifølge en artikel i dag på dr.dk, finder ulovlige pesticider hos stadig flere landmænd og gartnere. I 2014 fik hver sjette kontrollerede landmand således en indskærpelse eller en politianmeldelse for at besidde eller anvende ulovlige pesticider, ifølge dr.dk.

"KHL rådgiver hvert år mange landmænd, også omkring deres kemirum. Her er oplevelsen, at bevidste overtrædelser af lovgivningen er ekstremt sjældne," siger Rasmus Lundegaard.

Han kan slet ikke genkende det billede, som præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, fremstiller som kommentar til DRs oplysninger. Hun er citeret for at sige, at der desværre ikke er tale om en enkelt svipser, men om systematiske overtrædelser, når man finder de ulovlige gifte hos hver sjette landmand.

" Vi kommer mange steder og hjælper meget gerne med at gennemgå landmandens kemirum. Vi oplever, at landmændene tager det meget seriøst at have styr på deres kemirum og de midler, de opbevarer.

Desværre er der jævnligt landmænd, som bliver overraskede, for det ulovlige middel, vi eventuelt finder, har landmanden måske lige købt en tilsvarende dunk af ugen før," siger Rasmus Lundegaard.

Svært at gennemskue reglerne

Ifølge KHL er problemet for landmanden, at det kan være vanskeligt at gennemskue reglerne. I Danmark må nemlig kun anvendes bekæmpelsesmidler, som er optaget på den danske bekæmpelsesmiddeldatabase. Desværre er det svært at overskue databasen, og et fuldt lovligt middel, som både må opbevares og bruges i Danmark, kan sagtens være ulovligt alligevel.

Dette skyldes, at de fleste bekæmpelsesmidler jævnligt skifter handelsnavn og dermed etikette. Alene et skift af etikette og navn kan være tilstrækkelig til, at et middel med ”gammel” etikette pludselig kan være blevet ulovligt. Står der en rest tilbage fra sidste år af et middel med ”gammel” etikette, skal landmanden således bortskaffe resten, frem for at midlet bruges op inden overgang til det nye handelsnavn.

"Et middel kan blive ulovligt at anvende, alene fordi producenten har flyttet sin firmaadresse fra fx Østrig til Tyskland. Så får deres midler et nyt nummer i den danske middeldatabase, og dermed bliver de dunke, landmanden har stående, med et slag ulovlige.

Det siger altså ikke noget om hverken bevidste eller systematiske overtrædelser, sådan som Ella Maria Bisschop-Larsen fremlægger det. Vi opfordrer alle vores kunder til at scanne alle dunke og skrive på dem med en tuschpen, hvornår de seneste skal være anvendt," siger Rasmus Lundegaard.

Ens midler var både lovlige og ulovlige
Henrik Muldvad Madsen møder i sit arbejde som planteavlskonsulent hos KHL jævnligt landmænd, som uforvarende er kommet til at opbevare midler, der ifølge den danske middeldatabase er ulovlige.
"I november var jeg eksempelvis på besøg hos et af vore medlemmer, som ønskede KHL’s hjælp til at gennemgå sit kemirum," fortæller Henrik Muldvad Madsen.
"Jeg anvendte en app, som er udviklet til formålet, og scannede samtlige beholdere, som landmanden havde i sit kemirum.

Resultatet var slående. To af midlerne var til landmandens overraskelse ikke længere lovlige at opbevare, selvom det middel, der var i dunkene, var fuldt lovligt at anvende og stadig kan købes. I samme kemirum stod to andre midler, som indeholdt nøjagtigt det samme aktivstof, og som fortsat både må anvendes og opbevares.

I det konkrete tilfælde drejede det sig om forskellige glyphosatprodukter. Aktivstoffet i produkterne, glyphosat, er stadig lovligt at anvende, og landmandens overtrædelse er dermed ikke til fare for hverken miljøet eller folkesundheden. Det er endnu et eksempel på, hvordan landmændene skal leve op til krav, som ikke altid giver faglig mening," konstaterer Henrik Muldvad Madsen.