Landbruget glæder sig over mindre miljøbelastning

Miljøbelastningen af pesticider faldt med 18 procent i 2014 ifølge sprøjtejournalerne.

»Jeg glæder mig over, at miljøbelastningen falder, og jeg tror det vil blive ved, både fordi vi bliver dygtigere, og fordi vi får ny teknologi.«

Sådan lyder kommentaren fra Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer Planteproduktion, efter at den ny bekæmpelsesmiddelstatistik er kommet på banen.

Den viser, miljøbelastningen fra sprøjtemidler fra 2011 til 2014 er faldet med 55 procent, når man måler på salget. Men da der har været tale om hamstring i årene forud, fordi pesticidafgifterne blev ændret og hævet for mange midler, afspejler det ikke hele virkeligheden. Ser man i stedet på landmændenes sprøjtejournaler, der viser, hvad der reelt er brugt i markerne, er miljøbelastningen faldet med 18 procent.

»Det er et stort fald og det var også forventeligt, og vi glæder os over det,« understreger Torben Hansen.

Statistikken viser også, at landmændene ikke bare sprøjter, men tager udgangspunkt i hvad der sker i marken og tilpasser strategien. Det ses ifølge Miljøstyrelsen af, at forbruget af svampemidler steg i 2014, hvor trykket af septoriasvampen var større end normalt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.