Landmænd: For få bekæmpelsesmidler kan være enden på dansk løgproduktion
Løgavlerne kæmper hårdt for at få bugt med sygdomme og ukrudt, men færre og færre midler gør det svært og dyrt. Konsekvensen kan være enden på løgproduktion i Danmark.

Løgskimmel, græsukrudt og tokimbladet ukrudt er svært at få bugt med hos løgavlerne, der får færre og færre effektive bekæmpelsesmidler til rådighed. Sådan lyder det fra formanden i Avlerforeningen for danske spiseløg, Jens Kristian Kjeldahl, der også er medejer af Brødrene Kjeldahl på Samsø.

"Der trækker mørke skyer indover løgproduktionen i Danmark, hvor vi ikke har særligt mange plantebeskyttelsesmidler tilgængelige mere. For meget ukrudt i marken presser størrelsen på afgrøden, og det er ekstremt bekosteligt", siger han.

Et af problemerne er, at kemifirmaerne kun ansøger om tilladelse til salg og brug af midlet i den centraleuropæiske zone og ikke den nordeuropæiske.

Markedet er langt mindre i den nordeuropæiske del, og udgifterne til ansøgningerne er for høje i forhold til, hvad de kan tjene på det, siger Jens Kristian Kjeldahl. Og i Danmark godtager Miljøstyrelsen ikke produkterne, der kun er godkendt i f.eks. Tyskland.

"Vi producerer samme løg, som de gør i lande som Tyskland, Frankrig og Holland, men vi dyrker dem under andre vilkår, fordi vi ikke har ligeså mange planteskytsmidler. Det giver os konkurrencemæssige udfordringer - næste år har vi kun to delvist effektive midler, mens hollænderne har op mod otte", siger Jens Kristian Kjeldahl.

Effektive midler forsvinder

Peder Krogsgård, konsulent i HortiAdvice oplever også problemet hos løgavlerne. I år har avlerne af spiseløg brugt mange penge på at bekæmpe løgskimmel, fordi de ikke har haft effektive midler til rådighed.

Bekæmpelsen er blevet dårligere, og det betyder mindre udbytte end ellers. Det er kun på Samsø, at løgene ikke er blevet angrebet i samme grad, og det skyldes måske et lidt anderledes vejr på øen, siger konsulenten.

"Vi har haft det effektive middel Select 240 EC mod enårig rapgræs, men har ikke fået dispensation i 2020. Vi fik heller ikke lov til at bruge Acrobat som er et rimeligt godt middel mod løgskimmel. Begge afslag på ansøgningerne kom efter alt for lang behandlingstid i Miljøstyrelsen, og først efter at midlerne skulle have været brugt i marken. Nu har vi så lige fået at vide, at vi også mister midlet Xinca i 2022", siger Peder Krogsgård.

Xinca er ellers hovedmidlet mod tokimbladet ukrudt i løgene.

Peder Krogsgård påpeger, at avlerne stadig kan opnå næsten samme udbytter, men at det bliver dyrere. Der er udviklet resistente sorter, som især økologerne bruger, men de konventionelle kan ikke hoppe med på den vogn - dels fordi der ikke er frø nok, og dels fordi det bliver for dyrt, siger han.

Danske løg svinder

Jens Kristian Kjeldahl, som selv dyrker mere end 100 hektar løg, frygter, at konventionel løg-avl i Danmark kommer meget under pres og med tiden helt forsvinder.

"Få løgavlere i Danmark står for en stor del af løgproduktionen, og der har ikke været prisstigninger på løg de sidste mange år. Samtidig bliver vi udfordret i at bruge færre midler,  men løg er en levende organisme ligesom mennesket - hvis de bliver syge med skimmel, så skal de have medicin", siger Jens Kristian Kjeldahl.

Der mangler en fair tilgang til produktionsmulighederne, påpeger han.

"Forsyningen af løg kan i stedet risikere at komme fra lande, som Egypten med helt andre rammevilkår og adgang til bekæmpelsesmidler, som for længst er forsvundet i Danmark", siger Jens Kristian Kjeldahl.

Plantedirektør i Seges, Troels Toft, mener også, at det mest sandsynlige udfald er, at løg kan være en af de mindre afgrøder, som vi på sigt må stoppe med at dyrke i Danmark.

Mangel på godkendelser og eventuelt dispensationer på midlerne står i vejen for en optimal konventionel løgavl, og det er usandsynligt, at alle løgavlere vil omlægge til produktion af økologiske løg, siger plantedirektøren.

”Konsekvensen er, at man udflager den danske løgproduktion, men på sigt også andre mindre afgrøder, og det er jo ærgerligt, da vi meget gerne vil øge den indenlandske produktion af frugt og grønt i stedet. Produktionen kommer i stedet til at lægge sig i udlandet – formentlig på hollandske hænder”, siger Troels Toft.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.