Landmænd har søgt om tilskud til 104.000 hektar efterafgrøder: De fortjener ros

Årets ansøgningsrunde om målrettede efterafgrøder er netop afsluttet, og landmænd har søgt om tilskud til 104.000 hektar efterafgrøder ud af de 114.000 hektar, der var målet.

Det skriver Miljø- og Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er dog for tidligt at konkludere, at vi ikke har nået målet, og at der dermed kommer et obligatorisk krav.

Det skyldes, dels at efterafgrøderne har forskellig effekt, afhængigt af i hvilke områder de er placeret, dels giver loven mulighed for, at en mindre del af behovet kan udskydes til næste år.  

Miljø- og Fødevareministeriet vil nu analysere ansøgningerne nærmere for at se, om de ansøgte efterafgrøder tilsammen leverer den fornødne effekt, og vi dermed kan undgå at stille et obligatorisk krav.

Vi forventer, at der vil gå mindst 2-3 uger, før dette arbejde er afsluttet.

Under alle omstændigheder vil et eventuelt krav kun omfatte de dele af landet, hvor der er et restbehov, og det vil kun omfatte bedrifter med mere end 10 hektar i efterafgrødegrundareal.

Kan blive mere smidig

L&F har opfordret til, at ordningen fremadrettet skal gøres endnu mere smidig.

Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer glæder sig over at danske landmænd for at har udlagt så mange frivillige efterafgrøder igen i år.

"De fortjener ros. Det er fantastisk, at vi har fået udlagt så mange efterafgrøder, at de bekymrede kritikkeres udsagn om, at man ikke kan lave frivillige ordninger med landmændene, er til skamme. Det viser, at med det rigtige setup og incitamenter er danske landmænd klar til at levere for at kunne gøde optimalt”, siger han.

"Foruden alle de nye virkemidler, der kommer med fra 2019 i den målrettede regulering ,så ønsker vi også, at hele det administrative setup ændres", siger han.

Lars Hvidtfeldt mener eksempelvis, at man skal væk fra ”først til mølle-princippet", når man søger om kompensation for efterafgrøderne.

"Det vil gøre arbejdet og planlægningen langt enklere for mange landmænd og planteavlskonsulenter", siger han.

Desuden ønsker han et opgør med den tilgang der er omkring ”deminimis” (en form for statsstøtte, red.), som handler om, at nogle landmænd ikke kan søge kompensation for efterafgrøderne, fordi de allerede har modtaget for mange penge i deminimisstøtte.

"I dag rammer det helt skævt", mener Lars Hvidtfeldt.