
Seges har spurgt 30 landmænd, om de oplever, at kvik og rodukrudt opformeres i efterafgrøder.
To tredjedele af de spurgte landmænd svarede, at de ikke mener, at det er tilfældet. Kun en enkelt landmand svarede, at der skete opformering af kvik og rodukrudt i efterafgrøderne.
Den resterende del mente, at der kun var en ’middel’ opformering.
Der er således en stor overvægt af landmænd i undersøgelsen, som ikke mener at have kvik eller rodukrudt i de konkrete marker.
Undersøgelsen kan ikke svare på, om efterafgrøder giver større eller mindre opformering af kvik og rodukrudt i efterårsperioden, men havde svarene været entydige, kunne det have været en indikation på, at efterafgrøden har væsentlig betydning for opformering af kvik og ukrudt, mener Seges.
Kommentarer