Landmænd sikrer flere fugle og mere vildt

Landmand Henrik Stenbjerg arbejdet seriøst med vildpleje på sine 15 hektar.

Landmændene bør gå forrest for at beskytte de truede dyre- og plantearter, der er anført på den danske rødliste som sårbare.

Det mener landbrugets videnscenter, Seges, der fremhæver blandt andre Henrik Stenberg fra Gudumholm øst for Aalborg. Han arbejder seriøst med vildtpleje på sine 15 hektar agerjord.

"Jeg synes, vi har flere fugle. Og vi har også fået lidt flere agerhøns," siger Henrik Stenberg til DR Nordjylland.
Henrik Stenberg laver såkaldte urte-striber i sine marker. De sikrer livsvigtig føde til harer, der ofte sulter i sensommeren.

"Jeg laver nogle spor, som kan holdes slået hele tiden. Derfor er der hele tiden grønt til harerne."

Udover urtestriber og en anlagt sø har Henrik Stenberg lavet 10 meter brede insektvolde i kanten af sine marker. Voldene giver gode rugesteder for unikke fuglearter.

Generelt er landmændenes arbejde for bio-diversiteten vigtig, siger Heidi Holbeck, biolog i Seges.

"Landmændene er de største naturforvaltere i Danmark. Så hvis vi skal sikre de sjældne og truede arter, så er det vigtigt, at vi har nogle landmænd, der aktivt beskytter og plejer de her arter," siger hun til DR Nordjylland.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.