Landmand: Conservation Agriculture har totalt forandret min jord og min markdrift

- For nogle år siden arbejdede jeg som driftsleder på Klitgaard Agro i Nordjylland, som har en del lav jord. Bedriften havde været drevet med reduceret jordbearbejdning med harvning siden 2000. Jeg synes dog, vi avlede for lidt, og at markerne var for beskidte, så jeg ville gerne tilbage til at pløje.

- Men ejeren (Michael Bundgaard, red.) ville gerne den modsatte vej med endnu mindre jordbearbejdning. Så jeg blev sendt til England for at få inspiration, fortalte Søren Havgaard Christensen fra Jerslev i Nordjylland på Patriotisk Selskabs nylige Planteavlskonference i Odense Kongrescenter.

Englandsturen var noget af en øjenåbner for ham. 

- No-till var meget mere udbredt i England dengang, og jeg oplevede, at no-till bedrifterne kunne meget mere med meget mindre. Deres reaktionstal steg, selv om de ikke kalkede. De gødskede mindre uden at mangle næringsstoffer. Og der var masser af fugle og liv på markerne, fortæller han.

Brug for en nulstilling

Det satte spørgsmålstegn ved alt, hvad Søren Havgaard Christensen havde lært - og satte tankerne i gang.

Han kom frem til, at no-till var vejen frem, og at der var brug for en total nulstilling - både i hans hoved og i hans måde at drive marker på. 

Derefter begyndte han gradvist omstillingen til no-till og Conservation Agriculture (CA) - både på Klitgaard Agro og hjemme på sin egen bedrift i Jerslev, hvor han dyrkede 197 hektar med salgsafgrøder.

- På min egen bedrift begyndte jeg omlægning fra pløjning og kombisæt-såning over til no-till i 2013. Her etablerede jeg med plov en frøgræsmark no-till og har ikke bearbejdet marken siden. I foråret 2015 såede jeg vårbyg direkte i frøstubben. Det blev en dårlig vårbyg med græsukrudt, så jeg droppede høsten og tog i stedet tre slæt (7.000 fe), som jeg solgte til en kvægmand.

- Året efter såede jeg hestebønner og havre no-till, som gik super med godt otte ton havre og 6,5 ton hestebønner per hektar. I efteråret 2015 såede jeg det meste direkte - det sidste kom med i efteråret 2018, siger han.

I starten lejede han en direkte såmaskine. Men efter lidt tid købte han en Weaving GD 6000T med skråtstillede såskær. Den bruger han stadig.

Han fik også drænet 25-30 hektar, hvilket var en nødvendig investering på 750.000 kroner. 

- I 2019 stoppede jeg på Klitgaard Agro for at hellige mig min egen bedrift. Men Michael Bundgaard er helt klart årsagen til, at jeg er, hvor jeg er i dag. Han prikkede til noget inde i mig, siger Søren Havgaard.

Søren Havgaard: Jeg synes, at ovenstående to billeder er nogle ret vilde billeder, som opsummerer det hele. I det øverste ses min hvedemark til højre og min nabos til venstre 3. juni 2022 efter lang tid uden regn. Begge med forfrugt raps. Planterne på det nederste billede er taget op 10 meter fra skellet på hver side. Bemærk forskellen i jordens farve trods samme jordtype (JB4). Naboen har altid pløjet, men har i de sidste syv år lejet marken ud, hvor der er kørt pløjefrit med harvning. Dog er der pløjet en gang imellem, men ikke i de sidste fire år. Jeg tror, at den store visuelle forskel primært skyldes, at halmen er fjernet på nabomarken i de fleste år, mens min halm er snittet siden 2015. Plus at min jord har passet sig selv uden bearbejdning og fået flere og flere orme med mere, mens den anden er harvet hvert år, siger han. Privatfotos.

Sådan går det i dag

I dag driver Søren Havgaard 765 hektar. Det meste 100 procent med CA, bortset fra 250 hektar lejet jord, hvor der indgår kartofler.

Han har ingen fastansatte, men familien hjælper meget, og så lejer han hjælp ind.

Han kører et fast 10-årigt sædskifte med: vårbyg - vinterbyg - vinterraps - vinterhvede - havre - vårbyg med græsudlæg - alm. rajgræs - hestebønner - vinterhvede.

Og han har så mange efterafgrøder som muligt. De sås altid før høst og sprøjtes aldrig ned. Halmen fjernes efter vår- og vinterbyg - ellers ikke.

- Jeg plukker selvfølgelig de lavthængende frugter som brug af sortsblandinger med fire sunde sorter - og store kerner af egen udsæd. Og så udnytter jeg luftens kvælstof til at spare på gødningen via N-fikserende afgrøder og efterafgrøder, som tilfører N til sædskiftet, fortæller Søren Havgaard.

Han har også købt ammekøer og har nu 150 styk kvæg.

- Kvæg har særlig værdifulde enzymer, som de videregiver til jorden. De afgræsser naturarealer - og i efteråret alle vore rajgræsmarker og nogle gange også efterafgrøderne.

Tanker og grundholdning

Hans tanker og grundholdning er i dag følgende:

• Vi behøver ikke tilføre markerne en masse. Jorden og dens organismer kan meget selv. Der kører en masse processer naturligt i jorden - det er et stort levende system. Og det forstyrres, hver gang vi tilfører noget udefra.
• Al kunstig input begrænses (sprøjtemidler, bejdsemidler, gødning etc.). Farvel til »pose- og bøttelandbrug« - det er ikke bæredygtigt i længden.
• Efterlign naturen: diversitet.

Sparer på behandlinger

- Jeg sparer hellere på behandlinger end laver for mange. For jeg vil være helt sikker på, at hver behandling betaler sig - og ikke skader sædskiftet i de næste år. For eksempel har jeg ikke brugt insekticider siden 2016. Og i de sidste tre år har jeg kun svampesprøjtet hveden én gang.

- Min jord er blevet helt anderledes - mere mørk og vandholdig, og der er større rodklumper med jord på end før. Alt i alt er mine udbytter status quo - nogen gange lidt over, andre gange lidt under. Men mit input er klart lavere, siger Søren Havgaard. 

I fremtiden overvejer han høns, samdyrkning og nye afgrøder.

Hør mere om CA 2. marts, hvor FRDK holder generalforsamling og fagdag på Dalum Landbrugsskole.

Søren Havgaard er tidligere blogger om sin bedrift på Mark Online. Læs nogle af hans blogs her:

Planteavler med 650 hektar: Jeg har kun haft en såmaskine i jorden de sidste fem år

Planteavler med 650 hektar: Den tid jeg sparer på ploven, bruger jeg på at gennemse markerne

Planteavler: Her er min maskinpark til conservation agriculture

Landmand med conservation agriculture: To afgrøder overrasker med bedste økonomi