Landmand: Det er en græsbræmme - Styrelse: Nej, et dige

Planteavler Kjeld Sondrup, Staun i Aalborg Kommune, er kommet i klemme mellem Kulsturstyrelsen ønsker og hans praktiske markdrift.

Landmanden har nemlig pløjet en græsbræmme op mellem to marker, som i styrelsens øjne er et dige. Det fortæller Agri Nord.

Da Kjeld Sondrup første gang hørte om, at Kulturstyrelsen ville bevare en række diger tænkte han ellers: Sådan nogle har jeg heldigvis ikke.

Han var på det tidspunkt ikke klar over, at et dige set med Kulturstyrelsens øjne kan være en 2-3 meter bred græsbræmme i blot 10-20 centimeters højde.

Bevaringsværdig kulturhistorie

Efter at græsbræmmen er pløjet op, har Kulturstyrelsen henvendt sig og bedt ham reetablere, da den er en del af den bevaringsværdige kulturhistorie på egnen.

”Jeg vidste det ikke, da jeg pløjede det skel op, og jeg har også svært ved at se, hvorfor det er bevaringsværdigt. Hvis alle marker skal bevares i den størrelse, de var for generationer siden, så kan jeg jo ikke dyrke mine marker,” siger Kjeld Sondrup.

Han bakkes op af landboretskonsulent hos Agri Nord, Hans Ole Kristensen, der rådgiver ham i sagen.

”Det er korrekt, at markene har været opdelt af et dige eller hvad man skal kalde det. Det kan vi se på kort fra 1816. Men de kort viser også, at området har været inddelt i meget små felter, og hvis det skulle fortsætte, så skulle Kjeld og andre dyrke jorden ved hjælp af havetraktorer,” siger landboretskonsulenten.

Næppe et udflugtsmål

Diskussionen om diget, eller markskellet, handler om at bevare et stykke kulturhistorie i landskabet - ikke om miljøhensyn, vildtpleje eller andet i den retning.

"Jeg tvivler på, at der er en eneste skoleklasse, som gider tage på udflugt til Kjeld Sondrups marker for at lære om udskiftningen af byfællesskabet i 1800 ved at se på hans skel - heller ikke selvom der bliver etableret et 10-20 centimeters højt dige," mener landboretskonsulenten.

"Hvis det skal give mening i forhold til at bevare kulturhistorien, så bør man udvælge specielle områder, hvor tingene samles i stedet for at sprede dem ud over landskabet uden andet resultat end at genere de landmænd, der skal dyrke markerne," siger Hans Ole Kristensen.

Kjeld Sondrup har siden efteråret 2013 været i dialog med Kulturstyrelsen om tre sager omhandlende diger i håb om at finde en løsning. Kulturstyrelsen har imidlertid afvist de forslag som Kjeld Sondrup er fremkommet med i fællesskab med Agri Nords landboretskonsulent, Hans Ole Kristensen.

Fælles fodslag

Formand for Agri Nords miljøudvalg, Henrik Dalgaard, håber, at sagen kan få mere principiel karakter end blot diskussionen om, hvor vidt en specifik markvej på Kjeld Sondrups mark gik det ene eller andet sted i 1800-tallet.

"De ansvarlige politikere bør forholde sig til, hvor vidt det gavner nogen som helst at udpege tilfældige markskel som bevaringsværdige diger," siger Henrik Dalgaard, der gerne hører fra landmænd, som står i samme situation om Kjeld Sondrup.

Agri Nord har overgivet sagen til Landbrug & Fødevarer, for at sagen skal rejses politisk, så den forhåbentlig kan være medvirkende til en ændring af naturbeskyttelsesloven på dette punkt.