Landmand: Dokumentation skal øge afgrødepriserne

Rasmus Eriksen sparer ikke nødvendigvis udsæd, gødning og kemi ved at graduere. Men dyrkningen optimeres, og det giver en større faglig tilfredshed.

Artiklen er publiceret første gang i magasinet MARK, oktober 2019.

Rasmus Eriksen mener, at danske landmænd skal udnytte deres unikke position med et omfattende datasæt til at opnå bedre afregningspriser for afgrøderne.

Det skal ske ved hjælp af graduering, dokumentation og sporbarhed. Han arbejder selv målrettet med graduering.

Det har øget glæden ved at være planteavler, da det giver en faglig tilfredshed i forhold til at have optimeret produktionen bedst muligt.

Rasmus Eriksen kan ikke bekæmpe rodukrudt med spot-sprøjtning. Han mener dog, at spot-sprøjtning har store perspektiver, da det kan reducere forbruget af ukrudtsmidler med 60 til 70 pct. Foto: Lars Kelstrup.


Graduering giver større faglig tilfredshed

"Præcisionslandbrug - der har helt sikkert været udfordringer. Men nu kører det.«

Sådan siger Rasmus Eriksen, som gennem nogle år har arbejdet målrettet med at implementere præcisionslandbrug på sine 459 hektar ved Kalundborg.

Jordboniteten varierer. Der er et mindre areal med forholdsvis let jord, ligesom der er pletter med stiv lerjord. Hovedparten er dog god muldet lerjord på meget kuperede arealer. Derfor har det været oplagt at lade teknikken hjælpe til at optimere planteavlen.

Faglig stolthed

»Tidligere syntes jeg ofte, at jeg kunne have gjort det bedre, når jeg kørte ud af en mark efter at have sået eller spredt gødning. Det har helt sikkert ændret sig i de senere år«, siger Rasmus Eriksen.

Han peger selv på graduering af udsæd som den største gevinst.

»Det giver et bedre udgangspunkt. Og det giver bedre muligheder for at høste en gevinst ved graduering af gødning og planteværnsmidler,« siger Rasmus Eriksen.

Han understreger dog, at han langt fra er i mål. Dels fordi det er en udfordring at fodre teknikken med den økonomisk optimale løsning.

Det gælder blandt andet ved gødskning på bakketoppe, hvor det er svært at afgøre, om afgrøden skal have mere eller mindre gødning.

Dels fordi han stadig har et par huller i forhold til teknikkens formåen. Det gælder blandt andet spot-sprøjtning af rodukrudt efter høst. Ligesom maskinstationen ikke er i stand til at graduere tildelingenaf de 5.000 til 6.000 ton Bioman biogasgylle, han årligt modtager.

Teknik skal understøttes

Rasmus Eriksen har kørt med GPS på mejetærskeren siden 2013 og fik GPS på traktorerne i 2015. Det har været en gevinst i forhold til komfort, lige som det har minimeret overlap.

Den store gevinst i forhold til præcisionslandbrug kom dog ifølge Rasmus Eriksen i 2015, da han købte en Väderstad Rapid, som kunne graduere udsædsmængden.

På samme måde var det et stort fremskridt, da han i 2017 købte en Kverneland sprøjte, som blandt andet kan graduere flydende gødning og planteværnsmidler.

Med investeringen i de nye maskiner kunne de forskellige systemer nemlig tale sammen.

»Min kæphest er graduering af udsædsmængden. Jeg bruger Fieldsense til at udarbejde mine tildelingskort. Jeg er dog meget opmærksom på, at kortene ikke nødvendigvis rummer hele sandheden.

Derfor tilpasser jeg tildelingskortene ud fra mine egne erfaringermed marken,« siger Rasmus Eriksen.

I foråret, da han etablerede vårbyg med udlæg, graduerede han både udsædsmængden af vårbyg, frøgræs og gødning. Det gik fint.

»Teknikken kan graduereseks forskellige ting i en arbejdsgang. Jeg vil også gerne graduere sådybden, men det er jeg ikke kommet i mål med endnu,« siger Rasmus Eriksen.

Skal være mere modig

Selvom Rasmus Eriksen efterhånden har fået erfaring med gradueringen, så arbejder han stadig på at turde øge variationen ved gradueringen. Det gælder især i forbindelse med såning og gødskning.

»Det går fint med at øge udsædsmængden på bakketoppene. Det kniber straks mere i lavningerne, hvor jeg sagtens kan gå længere ned. Det samme gælder ved graduering af gødning i lavningerne,« siger Rasmus Eriksen.

Han tilføjer, at han i år har gradueret gødningsmængden i vinterhveden fra ca. 160 til 200 kg N pr. hektar.

Ambitionen er, at han til næste år vil flytte 50 til 60 kg N pr. hektar. Det burde sagtens kunne lade sig
gøre. Således viste et af Future Cropping-forsøgene på Sigridshøj i år, at 50 kg N pr. hektar var den optimale gødningsmængdetil noget af vinterhveden i lavningerne.

Vellykket vækstregulering

»Jeg har for første gang gradueret vækstreguleringen af frøgræs og vårbyg i år. Det gik fint og endte med et godt resultat, « siger Rasmus Eriksen.

Ved vækstregulering er der risiko for at skade afgrøden, hvis der køres med for stor dosis.

Derfor blev frøgræsset vækstreguleret ved en splitsprøjtning med Moddus, hvor dosis blev gradueret med plus/minus 30 pct. af normal dosis. I vårbyg blev dosis af Cerone gradueret med 15 pct. af normaldosis.

3 veje til bedre præcision

 

1. Systemer skal fungere sammen

»Samlet set vurderer jeg ikke, at økonomien i min planteavl er forbedret, hvis man indregner omkostninger til teknikken, « siger Rasmus Eriksen.

Han tilføjer, at hans første erfaringer med præcisionsteknologien var op ad bakke.

»Jeg oplevede, at systemerne ikke kunne snakke sammen. Når jeg henvendte mig til producenterne, havde jeg en fornemmelse af, at jeg var den lille mand i et stort system, hvor jeg blot blev spist af med, at jeg ikke havde opdateret mine systemer korrekt. Det er ikke bare plug and play, og man skal holde sig til etmærke,« siger Rasmus Eriksen.

2. Plantebestand er vigtigst

»En optimal plantebestand er en forudsætning for at udnytte markens potentiale optimalt. Derfor graduererjeg udsædsmængden, « siger Rasmus Eriksen.

Han tilføjer, at han i efteråret 2018 tildelte en mindre mængde startgødning på bakketoppe og foragre i forbindelse med såningen. Det gjorde han for at stille let tilgængelig fosfor til rådighed for planterne i de pletter, hvor der kunne forventesen ringe buskning. I år har han udviklet modellen og lavet tildelingskort, så alt den vinterhvede, han vurderer har vanskelige betingelser i efteråret, får lidt startgødning.


3. Fremtidens planteproduktion

»I Danmark har vi et unikt uvildigt rådgivningssystem og en imponerende mængde data. Det skal vi udnytte,« siger Rasmus Eriksen.

Han ser gerne, at præcisionslandbrug bliver brugt som løftestang for, at danske landmænd kan opnå bedre afregningspriser. Det kan blandt andet ske gennem certifi cering eller sporbarhed.

Han peger samtidig på, at præcisionslandbrug kan være et godt værn mod pletter med dårlig plantebestand. Disse pletter bonner nemlig hårdt ud i forhold til udvaskning af næringsstoffer og er en direkte vej til problemer med ukrudt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.