Landmand droppede svampemidler i hvede - høstede 92 hkg pr. hektar

Engelsk planteavler har opnået gode resultater i forsøg med at at satse på robuste planter ved hjælp af præcis anvendelse af næringsstoffer frem for brug af svampemidler.

En farmer, Nick Dymond, i Cornwall i det sydvestlige England droppede i et markforsøg i den forgangne sæson svampemidlerne i hvede - og det var med stor succes.

92 hkg pr. hektar høstede han uden brug af svampemidler på en egn, hvor hvedeudbytterne kun når op på 100 hkg hver sjette eller syvende år, især på grund af septoria-smitte, skriver netavisen Farmers Weekly

Det var endda et højere udbytte, end der blev opnået ved en høj-input strategi med fuld anvendelse af svampemidler. En tredje strategi med lavinput af svampemidler blev også prøvet på et forsøgsareal på i alt 12 hektar.

Robuste planter i stedet for svampemidler

I stedet for at bruge svampemidler anvendte Nick Dymond, der har praktiseret reduceret jordbehandling i otte år, i de to alternative strategier en filosofi med at holde planterne robuste ved tilførsel af de rette næringsstoffer på rette tidspunkt  og i rette mængder. Denne praksis er baseret på en gødningsplan udarbejdet af en australsk agronom, Graeme Sait. 

Nick Dymond er så tilfreds med resultatet, at han - trods kun et års forsøg - dropper høj-input strategien på hele hvedearealet 200 hektar for ny sæson til fordel for de to andre strategier i sidste års forsøg, altså uden svampemiddel eller lav-input og med anvendelse af supplerende gødningsprodukter.

Årsagen til Nick Dymonds valg af ny svampestrategi i hveden er dels, at omkostningerne til kemi er højt, 250-275 pund pr. hektar, dels at han ønsker at nedbringe forbruget af pesticider, fordi han frygter at en  høj-input strategi er skadelig både for jorden og for menneskers helbred.

Med den nye strategi udtages løbende i sæsonen plantesaftprøver for at måle planternes behov, og der tilføres de relevante næringstoffer før en mangelsituation opstår og svækker planterne. Derved sparer han 50-75 pund pr. hektar i omkostninger.

"FilisofIen er at holde planterne robuste, så sygdommen passerer forbi den stærke afgrøder og videre til svage afgrøder," fortæller Nick Dymond.

Det er nok de færrste, der kender de gødningstofprodukter, som Nick Dymond anvender. De bærer navne som Dia Life, Triple 10, Tri Kelp og Fast Folvic. Se de tre anvendte svampestrategier i Nick Dymonds markforsøg beskrevet i detaljer i artiklen her

sbu

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.