Landmand dyrker majs og græs uden plov - udbytter er steget

Mælkeproducent Poul Jess har oplevet alle fordelene ved det pløjefri system på sine grovfodermarker.

Han har 145 sortbrogede malkekøer og driver 160 hektar midt i Vendsyssel ved Vrå.

Poul jess har oplevet store forandringer med jorden. I dag dufter den af pottemuld, smuldrer mellem fingrene og er fuld af regnorm. Det er en stor forandring i forhold til tidligere.

- Jeg kan huske, at jeg skubbede sådan en død, klæbrig jord rundt med ploven og tænkte, at det måtte kunne gøres anderledes, fortæller han til FRDK, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, der har besøgt bedriften.

Læs også: Rådgivere: Pløjefri dyrkning kan få bugt med sandflugt og hanespore

Konsulenter: Mange grovfoderejendomme har dårlig jord

Konsulenterne Brian Bastrup Søndergaard, Velas, og Jens Bay, LandboNord, fortæller, at de oplever mange jorde på grovfoderejendomme med ensidige majssædskifter, der er døde og uden liv.

- Sur, rådden, grå jord uden ilt, der er som støbesand, når der er pløjet. Dem ser vi masser af, siger de samstemmende.

De er begge grovfoderkonsulenter og specialiserede indenfor pløjefri dyrkning af grovfoder gennem Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK).

Poul Jess og konsulenterne Brian Bastrup Søndergaard og Jens Bay. Poul Jess leger også med direkte såning. Her ses en hvedemark, der er sået direkte efter en byg-/ært-mark. Der er sået med en VM-Seeder.

Nemt og hurtigt i gang

Det var tilbage omkring 2011 og via blandt andet Youtube, at Poul Jess kom på sporet af det pløjefri system. Der skulle ikke meget til at komme i gang.

Han købte en Köckerling harve og kørte videre med den Lemken såmaskine og majssåmaskine, han havde i forvejen.

- Forandringen sker rigtig hurtigt. Jorden begynder at bære bedre oppe, og jeg bytter ikke længere jord med naboerne, når vestenvinden blæser, fortæller han.

Stigende udbytter

Poul Jess oplever også, at udbytterne har en stigende tendens.

- De er i hvert fald ikke blevet mindre, siger han på vendsysselsk.

Han har ikke mulighed for at vande, men det er ikke længere et stort problem, for jorden er blevet bedre til at holde på vandet, og med det forbedrede humusindhold i jorden modner afgrøderne langt mere ens.

- Tidligere kunne vi flere steder løbe tør for næringsstoffer. Det sker ikke længere, siger han.

En ting er de stigende udbytter. En anden er de store besparelser, det giver, ikke at pløje.

- Jeg sparer både tid og diesel, siger han.

Poul Jess er blevet så glad for det pløjefri system, at han leger med at så direkte. Det lykkes godt i flere tilfælde.

En del af conservation agriculture er grønne marker året rundt, og det tilstræber Poul Jess at have, så han sår mange efterafgrøder. Også frivillige blandinger med mange forskellige arter. 

Jorden har ændret sig markant, siden Poul Jess gik over til pløjefri dyrkning. I dag lugter den frisk som pottemuld, har samme farve hele vejen ned, og der er uhindret adgang for rødderne. Her er der taget et spadestik i en græsmark udlagt i 2022.

Håndværket er afgørende

Det kræver ikke de store maskininvesteringer at komme i gang med pløjefri dyrkning. Men det kræver et godt håndværk, og at mælkeproducenten tænker over, hvad han gør.

For eksempel med nedlægning af en græsmark.

- Det er vigtigt, at græsset ikke når at komme i vækst, når det nedvisnes, og at man kun harver det i få centimeters dybde ved første harvning. Så er det helt sprødt og porøst, når harven kommer anden gang.

En typisk fejl, en nybegynder laver, er, at man vil gøre det så godt og harver alt for dybt, og så har man en masse store græstørv at døje med resten af sæsonen, forklarer rådgiver Jens Bay.

- Man skal virkelig tænke over, hvad man gør, og hvad formålet er, siger Poul Jess.

De faglige dyder og det gode landmandskab skal i spil, er både Poul Jess og de to Velas-konsulenter enige om.

- Men det vigtigste er, at man skal ville forandringen. Ellers bliver tingene bare, som de plejer, siger rådgiver Brian Søndergaard.

Der er grønne marker året rundt hos Poul Jess. Her har han sået en frivillig efterafgrøde bestående af mange forskellige arter. Der er blandt andet Alexandrinerkløver, inkarnatkløver, vikke, vintervikke, foderradise og lupiner.