Landmand: Efterafgrøder griber voldsomt ind i sædskiftet
Martin Boe Madsen svarer på månedens spørgsmål til Landmandspanelet i næste udgave af fagmagasinet MARK, der udkommer tirsdag 7. juli.

Hvordan løser du krav om efterafgrøder?

Martin Boe Madsen, Ebberup på Fyn, driver 330 hektar og har en svineproduktion med 600 søer og 27.000 slagtesvin:

»Jeg skal have 46 hektar målrettede efterafgrøder, 40 hektar mellemafgrøder og 30 hektar MFO og pligtige efterafgrøder.

På de marker, hvor der er spinat og vårraps til fremavl i sædskiftet, sår jeg kornafgrøder med en blanding af rug, vårbyg og havre. Som mellemafgrøde bruger jeg olieræddike, mens MFO og pligtige efterafgrøder dels består af frøgræs, dels af en kornblanding.

Jeg synes, at kravene griber meget ind i driften. Dels fordi jeg har jord på flere ejendomme, og logistikken bliver ødelagt af, at jeg ikke kan dyrke afgrøderne i blokke. Dels fordi tidlig såning af vinterhvede giver øgede omkostninger til bekæmpelse af græsukrudt, og fordi et øget areal med vårbyg giver færre ton korn, som vi kan bruge til foder,

Jeg regner med at etablere efterafgrøderne direkte med min disc-såmaskine. Hvis der er for meget snittet halm, kan det dog blive nødvendigt at køre over arealet med discharven, inden efterafgrøderne sås."

 

Martin Boe Madsen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.