Landmand: En tredjedel af kartoflerne er leveret

Alt tegner til et godt udbytte i stivelseskartoflerne hos brødrene Schmidt. Men der er problemer med læggekartoflerne.

Vi benyttede det gode vejr i sidste weekend til at tage vores anden leverance af kartofler op. Dermed har vi leveret kartofler fra 30 ud af 100 hektar. Næste levering er om to uger«, siger Phillip Schmidt.

Han er godt tilfreds med et gennemsnitligt udbytte på 530-540 tønder pr. hektar på de 30 hektar, der er taget op - og at indholdet af stivelse i kartoflerne er usædvanligt højt i år.

Det ligger på ca. 22 pct. Dermed er der udsigt til et højt udbytte - målt som ton stivelse pr. hektar.

Samme melding lyder fra kartoffelmelsfabrikkerne: Der høstes ikke så store mængder kartofler pr. hektar som normalt, men indholdet af stivelse i kartoflerne er højt.

Rådne læggekartofler

Optagningen af de 10 hektar læggekartofler, som brødrene Schmidt skal bruge som læggemateriale til næste år, forløber ikke som planlagt.

Det skyldes, at nedvisningen af kartoflerne ikke været tilstrækkelig effektiv til, at toppene er nedvisnet fuldstændigt. Det har givet problemer med, at kartoflerne ikke har villet slippe toppen ved optagningen.

Værre er dog, at kartoflerne efter optagning har lugtet dårligt.

»Vi har forhørt os hos forskellige specialister. De mener, at der er tale om sortbensyge - på trods af, at der ved lugning af kartoflerne gennem vækstsæsonen ikke har været synlige tegn på, at kartoflerne var angrebet«, siger Phillip Schmidt.

Han tilføjer, at de angrebne kartofler skal opbevares helt tørt. Det sørger de for i de to sorter, som er taget op.

Resten lader de sidde i jorden, så lang tid som muligt.

Det giver mulighed for at sortere de angrebne og rådne kartofler fra, inden de lægges i kasser.

I løbet af efteråret skal brødrene Schmidt beslutte, om de vil kassere læggekartoflerne og sende dem til kartoffelmel - eller om de vil bruge dem som læggekartofler og risikere, at næste års avl bliver angrebet af sortbensyge midt på sommeren.

Faktaboks

  • Schmidts I/S ved Grenaa.
  • 400 hektar med særligt fokus på kartofler. Dyrker også jordbær, frøgræs, vinterhvede, vårbyg og havre.
  • Jordtype: JB 1-4. 80 pct. af arealet kan vandes.
  • Ansatte: En elev og 15 sæsonarbejdere.Udfordring her & Nu
  1. Såning: Vi har sået 60 ud af vores 140 hektar vinterhvede. Resten sår vi i løbet af de kommende tre uger. Vi sår 30 hektar vinterhvede efter kartofler samt 30 hektar efter majs på noget jord, hvor vi har jordbyttet med en mælkeproducent.
  2. Jordbær: Det er i efteråret, at jordbærplanterne sætter anlæg til blomster til den kommende sæson. Det gode vejr i efteråret giver derfor basis for en god jordbærhøst til næste år. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.