Landmand får fredet sin jord: Staten stjæler

Juletræsproducent i Værebro Ådal må droppe sin drift.

I 33 år Gunnar Stephansen dyrket juletræer på sin bedrift i Værebro Ådal. Nu er det snart slut for den 64-årige juletræsdyrker, efter Fredningsnævnet har besluttet, at juletræerne skal udfases og på sigt fjernes.

Det skriver Lokalavisen.dk.

“Jeg bliver 65 år her til foråret, og jeg har knoklet hele mit liv. Jeg har aldrig været arbejdsløs, vi har slidt og slæbt for de penge, vi har tjent, og altid betalt vores skat. Så er det ikke så sjovt, at man skal se myndighederne komme og stjæle med arme og ben,” siger Gunnar Stephansen.

For ham personligt betyder det, at han må tage medicin mod for højt blodtryk. Også andre naboer er ved at knække sammen, siger han.

Han beretter, at myndighederne har sat 2,7 mio. kr. af i erstatning til 100 lodsejere for 615 hektar. Det er langtfra nok til at dække de reelle omkostninger, og Gunnar Stephansen har alene rejst erstatningskrav på 17 millioner kroner.

Han har tidligere haft ekspropriationssager kørende på ejendomme i Køge og i Skibby.

 

Faktaboks

Fredningen af Værebro Ådal,

Fredningen skete i august 2014.

  • 11 km nye stier og udbygning af etablerede stier.
  • Flerårige udsigtshæmmende afgrøder forbydes, eks. juletræer, frugttræer, levende hegn, energipil, elefantgræs, ol. Private haver er undtaget.
  • Ingen nye læhegn
  • Boliger kan udvides op til 250 m2.
  • Ingen ny bygningsmasse til landbrug, eks. bure og bygninger til pelsdyr, stutterier, drivhusgartnerier, planteskoler, frugtplantager.
  • Gerne nye læskure til kvæg.
  • Campingvogne kun i haver og gårdpladser.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.