Landmand går strip-till: Målet er nul bearbejdning for 80 procent af jorden

Jorden er det vigtigste aktiv for Martin Krokstorp på den svenske side af Øresund. Derfor bearbejder han jorden i striber - og så lidt som muligt. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet MARK, november 2018.

»Det er tydeligt, at der er færre ukrudtsplanter i efteråret. Vores mål er, at vi kun bearbejder jorden ned til sådybden, og at jorden kun bearbejdes i de smalle striber, hvor afgrøden sås«, siger Martin Krokstorp.

Han er som niende generation på Krokstorpsgård opvokset med planteavl. I de senere år er både sædskifte og graden af jordbearbejdning dog ændret.

Det begyndte i 2005, hvor en del af arealerne blev dyrket pløjefrit. I sommeren 2016 blev det næste store skridt foretaget: En fuldstændig overgang til Conservation Agriculture på samtlige 480 hektar.

»Vi har meget varierende jordbonitet og bor i et område, hvor vi ofte bliver snydt for nedbør i forsommeren. Derfor har vi over en årrække forsøgt at opbygge en sund jord med et højt indhold af organisk materiale, hvor vi ikke er så følsomme over for tørke.

Derudover ser vi en række andre fordele ved Conservation Agriculture«, siger Martin Krokstorp.

Ændret sædskifte

Overgangen til Conservation Agriculture har betydet et farvel til sukkerroer på Krokstorpsgård.

»En vigtig forudsætning for at få succes med Conservation Agriculture er, at jorden ikke på noget tidspunkt er bar.

Derfor nedmulder vi al halmen, på nær i rødsvingel, ligesom vi dyrker efterafgrøder på en så stor del af arealet som muligt«, siger Martin Krokstorp.

Vinterrapsen er sået i striber - direkte i stubben. På 50 ud af 72 hektar med vinterraps har Martin Krokstorp sået en blanding af companion crop. Privatfoto.

Betaling for efterafgrøder

I efteråret 2018 har Martin Krokstorp sået i alt 110 hektar med blandinger af efterafgrøder. Derudover har han sået en companion crop i 50 ud af 72 hektar med vinterraps.

»Vi er med i et fem-årigt projekt, hvor vi får 1.100 svenske kroner pr. hektar for at så efterafgrøder, som ligger frem til udgangen af oktober, og yderligere 600 svenske kroner, hvis de ligger frem til næste forår«, fortæller Martin Krokstorp.

Han tilføjer, at han har tilmeldt 45 hektar i ordningen, og at arealet må afvige med 20 pct. i de fem år, ordningen kører. Derudover er der plads til, at efterafgrøderne i ét ud af de fem år mislykkes.

Han har dog ingen planer om at forlænge projektet, når det udløber.

En af betingelserne er nemlig, at der kun kan etableres gul sennep, olieræddike eller rajgræs i monokultur. Det mener Martin Krokstorp, at han får for lidt ud af, samtidig med at han er bange for, at olieræddike kan overføre smitte af kålbrok til rapsen i sædskiftet.

»Jeg vil derfor fremover så så mange hektar som muligt med en blanding af forskellige efterafgrøder. Selv om jeg giver 800-1.000 kroner pr. hektar for frøblandingen af efterafgrøder, er jeg sikker på, at jeg får det dobbelte tilbage.

Blandingerne forbedrer nemlig både jordens indhold af næringsstoffer og giver bedre betingelser for de organismer, som lever i jorden «, siger Martin Krokstorp.

Nyt koncept

Overgangen til Conservation Agriculture har ud over ændringer i sædskiftet også betydet udskiftninger i maskinparken.

»I sommeren 2016 solgte vi den gamle Väderstad Spirit-såmaskine og plove og harver. Vi købte i stedet en otte meter bred Väderstad Seedhawk-såmaskine og en strigle.

Målet er, at vi fuldstændig undgår at bearbejde 80 pct. af jorden. Dermed forstyrrer vi ikke regnormene og de bakterier og mikroorganismer, der lever i jorden, ligesom vi ikke provokerer ukrudt til at spire i de striber, hvor jorden ikke bearbejdes«, siger Martin Krokstorp.

Han regner tilmed med, at overgangen til Conservation Agriculture kan reducere forbruget af dieselolie med 30-40 pct og tidsforbruget pr. hektar med ca. 40 pct.

Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet MARK, november 2018.

Faktaboks

Målsætning

  • Bearbejder kun jorden i sådybden: Jorden er vores kapital. Vi skal aflevere jorden til næste generation i mindst lige så god stand, som vi modtog den. Det kræver minimal bearbejdning af jorden.
  • Øger jordens indhold af kulstof: Ud over et sundt sædskifte og målrettet dyrkning af efterafgrøder, så kører vi så vidt muligt i faste kørespor. Halmen nedmuldes, og vi modtager biogasgylle.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.