Landmand går strip-till med 10 hektar roer - vil spare kemi og øge jordens bæreevne

Planteavler Christian Wibholm har som et forsøg sået sukkerroer i en strip-till behandlet markpå 10 hektar. Målet er at spare op til halvdelen af kemien til ukrudtsbekæmpelse og at forbedre jordens bæreevne til optagningen i efteråret.

En planteavler på Lolland-Falster, Christian Wibholm, der driver 625 hektar, har 18. april afsluttet såning af 10 hektar sukkerroer på en mark, hvor der som et forsøg er praktiseret en usædvanlig form for jordbehandling.

"Jordbehandlingen før roerne har været strip-till, altså jordbearbejdning i smalle striber, mens den øvrige mark er ubehandlet hvedestub," fortæller planteavlskonsulent David Dresen fra Agrovi, der er rådgiver for Christian Wibholm.

Han har ikke kendskab til, at strip-till til sukkerroer har været prøvet af andre danske landmænd.

På den øvrige del af bedriftens sukkerroeareal er der i år pløjet før såning.

Christian Wibholm  praktiserer i forvejen conservation agriculture på en del af sin jord, og han er optaget af at skære ned på jordbehandlingen så vidt det er muligt. Han har blandt andet overvejelser om også at bruge striptill-teknikken i hundegræsstub før såning af raps til efteråret for at spare på de dyre rapsherbicider.

2008-2010 har Nordic Beet Research Foundation udført forsøg med striptillage, læs mere og se flere henvisninger her 

OVERKØRT TO GANGE MED STRIPCAT

Den 10 hektar store mark til sukkerroer blev i efteråret dybdeløsnet i en smal stribe til roerækken med en strip-till-harve af fabrikatet StripCat, mens jorden mellem rækkerne i cirka 50 centimeters bredde ikke er jordbehandlet.

Med StripCat-harven er roerækkerne igen i foråret behandlet, denne gang øverligt i 5-10 centimeters dybde. Her midt i april er de 10 hektar sukkerroer sået i de jordbehandlede striber på normal vis med en Gaspardo-rækkesåmaskine.

"Formålet med at så sukkerroer i et strip-tillage-system er flere ting.

Det handler om at spare omkostninger ved at undgå at pløje, og så håber vi også på gevinster ved dels at reducere kemiforbruget, dels at øge jordens bæreevne til efteråret.

I efteråret er markerne ofte våde, når roerne skal tages op, og vi får med en roeoptager ofte lavet store kørespor, som smadrer marken totalt. Det vil vi selvfølgelig gerne undgå," forklarer David Dresen.

Som strip-till harve anvendes denne StripCat.

KAN SPARE HALVDELEN AF HERBICIDERNE

Forfrugten til de 10 hektar med sukkerroer er vinterhvede, og på marken har der efter høst stået en efterafgrøde i form af olieræddike-honningurt, som blev nedvisnet med Roundup sidst på vinteren.

"Når vi har nogle urørte striber, hvor der ligger en masse plantemateriale i stedet for at være bar jord, håber vi på, at der her ikke komme ukrudt frem af betydning fra de frø, der ligger øverligt, og det kan om nødvendigt holdes væk med Roundup," siger David Dresen.

Går alt efter planen, kan Christian Wibholm derfor nøjes med at båndsprøjte de smalle jordbehandlede roerækker frem for at bredsprøjte med de dyre roeukrudtsmidler.

Dermed kan forbruget af roeherbicider forventeligt reduceres med 40-50 procent.

Det forventes også, at de ikke-behandlede striber gør, at jorden bedre holder på fugtigheden, hvilket er en stor fordel ved såning og fremspiring.

BEDRE BÆREEVNE UNDER VÅDE FORHOLD

Et andet vigtigt aspekt er, at strip-till-systemet gerne skulle øge markens bæreevne under våde forhold i forhold til pløjet jord.

"Når vi bearbejder jorden i striber, er der jo områder, som ikke bliver rørt, og her er makroporerne i jorden intakte, og det vand, der måtte komme, kan så blive absorberet bedre, end det ville være tilfældet på pløjet jord. 

Dermed får jorden en bedre bærevne for kørsel i efteråret, hvilket fx er set i Jylland på majsmarker, som jordbehandles på denne måde," forklarer David Dresen.

Han fortæller, at der ikke er danske erfaringer med at så sukkerroer i et strip tillage-system.

"Det er ikke noget, man bare lige kan slå op nogle steder. Det er nyt og spændende, og det er rigtig fedt, at der her er en landmand, som vil prøve noget andet for at gøre tingene bedre eller spare omkostninger. 

Vi ved selvfølgelig ikke på nuværende tidspunkt, om alt vil lykkes, som vi håber på, men vi tror på det,"  siger David Dresen.

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.