Landmand glad for vinterhestebønner første sæson - skruer nu markant op

Erik Sørensen dyrkede for første gang vinterhestebønner i 2021. Udbyttet blev højere end i hans vårhestebønner - trods en hård frostperiode sidst på vinteren, der tog en del planter.

"Vi høstede hestebønnerne sidst i august. Høsten gik meget let, og bønnerne blev høstet med et vandindhold på 16 pct. Tilmed var der tale om en meget ren vare.«

Sådan siger Erik Sørensen efter en vækstsæson, hvor han har haft mulighed for at sammenligne vinter- og vårhestebønner på ejendommen ved Røjle nær Middelfart. 

Udbyttet på de 1,2 hektar med vinterhestebønner blev 57 hkg pr. ha, mens det på de 41 hektar med vårhestebønner blev ca. 55 hkg pr. ha.

Erfaringerne med at dyrke vinterhestebønner har været så gode, at Erik Sørensen til den kommende vækstsæson udvider arealet med vinterhestebønner markant - og sår vinterhestebønner på 25 hektar og vårhestebønner på 23 hektar.
 

Klarede hård vinter

I foråret var han ellers bekymret for, om plantetallet i vinterhestebønnerne var blevet for lavt. Det skyldes vinterens hårde frost med temperaturer ned til minus 20 grader - som havde taget livet af nogle af planterne.

»Jeg var rigtig glad for, at jeg havde sået 320 kg udsæd pr. ha. Det svarede til 45-50 planter pr. kvadratmeter. Det var mere end de 35-40 planter pr. kvadratmeter, der anbefales. Men det gav plads til, at frosten kunne tage nogle af planterne«, siger Erik Sørensen.

Læs meget mere om Erik Sørensens erfaringer med vinterhestebønner kontra vårhestebønner i det nye nummer af Magasinet MARK 10, som udkommer i dag tirsdag den 5. oktober.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.