Landmand: Gyllevognen er klar til sæson nummer 15 - starter på frøgræsmark

Af Torben Lei - fortalt til Stig Bundgaard

Her sidst i januar ser vinterafgrøderne i form af vinterbyg, vinterraps, vinterhvede og alm. ragræs rigtig fine ud.

Især 1. års hveden og vinterbyggen gror som bare pokker og står med en god måtte, efter at den i efteråret ellers var mere moderat i væksten.

Jeg kan godt få lidt panderynker med tanke på, især for striber med overlap af såsæd, at vi kan få nogle dage med snevejr inden for de næste par måneder og deraf stor risiko for sneskimmel - men jeg tvivler nu på, at det bliver et problem. Generelt har teknikken på såmaskinen i form af sektionskontrol gjort, at der ikke er store kiler med overlap mere.

Vi har undgået de helt store nedbørsmængder på det seneste med risiko for druknede afgrøder til følge, som man har hørt om fra andre egne af landet. Her på egnen har vi siden juleaften fået ca. 140 mm nedbør, mens andre dele af landet, som jeg har hørt det, har været oppe på over 250 mm.

I lavningerne har vi i perioder i januar set afgrøderne stå under vand. I skrivende stund (26. januar) har den seneste uge dog budt på tørvejr - og jeg har ikke set afgrøder, der er gået ud. Jeg regner heller ikke med, at vi kommer til at så noget om.

Vi mangler endnu at vinterpløje 15 hektar af 140 hektar. Sidst vi var i gang med ploven i december måtte vi stoppe, da jorden blev frossen, og pløjearbejdet ikke blev af god kvalitet. Jeg håber på at komme i gang igen, nu hvor det er blevet tørvejr.

Læs de seneste blogs fra Torben Lei:

Planteavler jubler: Vinterraps så ud ad Pommern til - nu står den perfekt til vinteren

Planteavler med 735 hektar: Vi har knækket kurven for græsukrudt, men lang vej endnu

1 års hvede af sorten Champion efter raps. Privatfotos

1 års hvede af sorten Champion efter raps. Her ses små kiler med overlap af såmaskine.

Kører gylle på frøgræs

Vores gylletanke er lige ved at være fyldt op til kanten, og i disse dage er vi i færd med at gøre gyllegrejet i form af omrører og gyllevogn klar. Både traktor og vogn skal i gang med sæson nr. 15 her i 2023. 

Vores grise producerer årligt ca. 22.000 kubikmeter gylle. Næsten det hele går igennem biogasanlæg, bortset fra produktionen på en mindre lejet ejendom, hvor det teknisk bliver for dyrt. Al gyllen bliver udbragt på egne marker, og vi modtager yderligere 3000-5000 m3 fra biogasanlægget. Så der er ikke plads til meget handelsgødning i år, men det gør jo ikke noget, når den er så dyr som den er.

De 40 hektar alm. rajgræs til frø, er nok de første der vil være farbare, når gyllesæsonen starter 1. februar. Men det kræver at det holder tørvejr også den kommende uge. 

Vinterhveden kommer vi ikke ud på foreløbig, ser det ud til. Normalt kører jeg gylle ud ad to gange på hveden, fordi den får så store mængder.

Jeg håber virkelig, at det holder tørvejr frem til næste uge. Jeg håber da også på, at kørselsforholdene bliver lige så gode som sidste år, da vi havde en uge med frost om natten og tø om dagen.

Fendt-traktoren har lige rundet 10.000 timer, og AP-gyllevognen har kørt i 14 sæsoner hos os.

Topik fik ram på rajgræs  

Sidst på efteråret fik jeg afprøvet Topik mod rajgræs i 1. års hvede. Jeg synes, det ser ud til at have haft lidt effekt, og en masse rajgræsplanter er gået ud. Men det er stadig ikke svært at finde planter derude, som ikke er gået ud.

Med brug af Topik i efteråret vil jeg stadig have mulighed for at bekæmpe rajgræs i foråret med Broadway eller Cossack, som det fortsat er planen at bruge. 

Normalt har jeg ikke efterårsbehandlet mod rajgræs. Jeg synes dog, det er en noget spøjs ukrudtsart, som lige pludselig eksploderer og vælter frem i foråret, selv om det så ud til, at der ingenting var. Jeg ved ikke, om rajgræsset står og gemmer sig i marken, eller også er det fordi vi kommer for sent ud i foråret. Det er jo nok det første, og derfor kræver det at vi går markerne bedre igennem, så vi kan konstatere om der er planter tilbage.

Nu vil jeg se i foråret, hvordan bekæmpelsen forløber med både en behandling både efterår og forår, og så må jeg finde ud af om Topik skal med ind som et fast element.

Uanset resultatet, anser jeg fortsat sædskiftet som det vigtigste våben mod rajgræs. Kombinationen af boxer og Mateno Duo synes jeg dog også gør det rigtig godt.

Ital. rajgræs, der har overlevet diverse ukrudsmidler.

Ærter til konsum eller hestebønner?

Fordelingen af vårsæd til høst 2023 er endnu ikke faldet helt på plads. 

Det ligger nu fast, at vi lægger 27 hektar alm. rajgræs ud i foråret. Derudover har vi 40 hektar alm. rajgræs liggende til ny høst. Græsfrøene leveres til DSV-Frø.

Jeg har reserveret såsæd til 17 hektar ærter til konsum, men jeg er lidt i tvivl om det ender sådan, for det kan være en drilsk afgrøde at høste, hvis der er våde forhold. På plussiden tæller, at nogle nye sorter frister, høsten er tidlig, og så gik det jo rent faktisk fint i 2022 med en tør høst. 

Vælger jeg ærter, tegnes der kontrakt, før udsæden kommer i jorden. Hestebønner er også i overvejelserne, da vi efter 7 år kender afgrøden godt, og den er ligesom ærter, er god til at bekæmpe græsukrudt i. Efterspørgslen efter hestebønner er også god, så økonomisk set er det en bedre afgrøde nu end for år tilbage, men høsten ligger til tider sent og går lidt i vejen ifht. såningen af efterårsafgrøderne.

Arealet med spinatfrø til Jensen Seed forventer jeg bliver fastlagt indenfor de kommende uger.

Alm. rajgræs, som er pudset af to gange i efteråret.